18. juli 2018
Trafikulykke i september 2016 i Espergærde, hvor året sluttede med flere trafikulykker end i 2017. Antallet af dødsulykker ser dog ud til at ende med at være det samme. Foto: Arkivfoto
Trafikulykke i september 2016 i Espergærde, hvor året sluttede med flere trafikulykker end i 2017. Antallet af dødsulykker ser dog ud til at ende med at være det samme. Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2017 sluttede med færre trafikulykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2017 sluttede med færre trafikulykker
Helsingør - 12. januar 2018 kl. 04:04
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To personer døde alligevel i trafikulykker i de første 11 måneder af 2017. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kort før jul fik medlemmerne af Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd en foreløbig opgørelse over ulykkestallene for vejene i kommunen for perioden januar til og med november 2017.

Tager man den positive udvikling først, så blev der hos politiet i alt registreret 144 ulykker i perioden, hvilket er 21 færre end i samme periode i 2016.

Ud af de registrerede uheld var de 18 med personskade, og antallet af uheld med varierende grader af personskade er på niveau med året før.

Antallet af dræbte ved trafikulykker i perioden i 2017 er på to personer, hvilket er det samme som i januar til november i 2016.

Det første dødelige trafikuheld fandt sted på Helsingørsvej/Kongevejen i Kvistgård 19. februar, hvor en 59-årig fører mistede livet i en kollision med en lastbil. I personbilen befandt sig yderligere tre personer, som blev kvæstede, og måtte behandles på hospitalet.

Årsagen til ulykken blev af politiet angivet til, at den 59-årige havde overset lastbilen, da han kørte fra Kongevejen ud på Helsingørsvej.

Den anden dødsulykke fandt sted 30. august i krydset Harreshøjvej/Esrumvej i Plejelt ved Tikøb, hvor en 74-årig mandlig motionscyklist fra Hillerød blev kørt ned af en personbil. Årsagen til sammenstødet var efter alt at dømme, at den 74-årige cyklist overså sin ubetingede vigepligt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk