10. december 2018
Mor og far til den sigtede var mødt op for at følge grundlovsforhøret. Foto: Camilla T. Schrøder
Mor og far til den sigtede var mødt op for at følge grundlovsforhøret. Foto: Camilla T. Schrøder
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig fængslet for skyderi på åben gade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig fængslet for skyderi på åben gade
Helsingør - 11. oktober 2018 kl. 09:53
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften blev en 20-årig mand anholdt og sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med et skyderi, der fandt sted ved højlys dag den 5. juni i år i rundkørslen, hvor Kongevejen møder Prøvestensvej og Støberivej.

Ifølge sigtelsen skulle den 20-årige mand i forening med andre have affyret skud imod en anden bil, der kom kørende i rundkørslen. Hvem der førte våbnet fremgår ikke af sigtelsen.

arrow Læs også: Ung mand sigtet: Standsede bil på vej - og skød mod personer
Fire fængslet

Onsdag middag blev den 20-årige mand fremstillet i grundlovsforhør, og her besluttede Retten i Helsingør, at den unge mand skulle varetægtsfængsles i fire uger.

Umiddelbart efter skyderiet tilbage i juni anholdt Nordsjællands Politi ni andre unge mænd i alderen 17 til 25 år, som de mente kunne have tilknytning til skyderiet.

Seks af dem blev hurtigt løsladt igen, mens tre mænd på henholdsvis 17, 19 og 19 år blev sigtet og varetægtsfængslet for også at medvirke i skudepisoden.

De tre unge mænd sidder stadig varetægtsfængslet i sagen, og en af dem er den 20-åriges bror, der havde et brændende ønske om at overvære onsdagens grundlovsforhør, men som ikke havde fået muligheden, selvom der i loven er hjemmel for det.

Bror ville være med

Ved grundlovsforhørets begyndelse begærede brorens advokat derfor for, at man udsatte grundlovforhøret til broren var blevet hentet ind i retten.

Advokaten forklarede dommeren, hvordan han havde forsøgt at kontaktet den oprindelige anklager i sagen, der desværre sad til et andet retsmøde hele dagen og derfor ikke tog sin telefon.

Derefter havde han taget kontakt til politiet, der havde sendt ham videre til arrestant-telefonen, der hævede at have givet broren muligheden, men da advokaten ringede til sin klient i fængslet havde han ikke fået tilbudt at overvære grundlovsforhøret i Retten i Helsingør.

Nu kunne klienten ikke nå frem i tide, og derfor mente advokaten, at de måtte få ham ind i retten.

Anklageren var enig i, at det ikke havde været et optimalt forløb, men mente ikke man skulle bruge tid på at indhente broren, der sad fængslet inde i København, da anklageren alligevel ville begære, at han ikke måtte overvære retsmødet, da han selv er tiltalt i sagen.

Dommeren besluttede at man skulle indhente broren og dermed udsatte grundlovsforhøret i halvanden time. Broren fik lov at overvære retsmødet.

arrow Sag om skud venter på tekniske undersøgelser
14. juli 2018 kl. 04:07 Opdateret: kl. 12:10
arrow Skyderi: Helsingør-teenagere sigtet for drabsforsøg
06. juni 2018 kl. 12:49 Opdateret: kl. 12:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk