14. juni 2021
Hornbæk strand er et trækplaster, og nu får de besøgende endnu bedre forhold. Der etableres nemlig en cykelparkering ved Øresundsvej/A R Friis Vej og en udendørs bruser ved Sun Spot. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Hornbæk strand er et trækplaster, og nu får de besøgende endnu bedre forhold. Der etableres nemlig en cykelparkering ved Øresundsvej/A R Friis Vej og en udendørs bruser ved Sun Spot. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1,7 mio. kroner og 16 projekter: Sådan bliver vores byrum bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

1,7 mio. kroner og 16 projekter: Sådan bliver vores byrum bedre

16 projekter skal være med til at forbedre byrummene i Helsingør Kommune i dette år.

Helsingør - 07. januar 2021 kl. 04:43
Af Dorte Møller Rasmussen

Et strandfortov ved Grønnehave strand og en cykelparkering og bruser på Hornbæk strand. Det er blot to af de projekter, der får andel i de Byrumsmidler, som Helsingør Byråd fordelte på sit sidste møde sidste år.

arrow Læs også: Unges bylivs-laboratorium får støtte

1,7 millioner kroner blev fordelt til udvalgte projekter. Der var indkommet i alt 72 spændende og velbegrundede forslag fra borgere, organisationer og foreninger, så det var svært for politikerne at vælge de 16, som nu skal realiseres i år.

De 16 projekter, som har fået grønt lys, er i vilkårlig rækkefølge:

n Fælles Ung Street Art, som får 187.000 kroner til en workshop for 8-12 unge, hvor de lærer om street art af professionelle kunstnere. I efteråret undervises de i skalering, stil, steders identitet og kunst som fællesskab. I foråret skal de unge assistere en kendt street artist med et professionelt street art værk på ungdomsskolens mur.

n Hejs tilknyttet en eller flere badebroer - 108.000 kroner

n Tre natureventyr til Helsingør Kommune - 52.000 kr. Natureventyr er fortællinger for 3-8 årige udformet som skattejagter. Med appen går man eventyr et kapitel ad gangen, og undervejs bliver børnene en del af fortællingen gennem spørgsmål og udfordringer. Eventyrene er skrevet unikt til de enkelte ruter og deres historie, kultur og fysiske kendetegn. De skal foregå i Nyrup Hegn, Egebæksvang skov og Teglstrup hegn.

n Seminar om tilgængelighed - 10.000 kroner

n Strandfortov Grønnehave Strand - 300.000 kroner

n Tilgængelig adgangsvej til det nye Sundhedshus - 25.000 kroner

n Forbedret tilgængelighed for fodgængere - 25.000 kroner

n Velkommen til Kulturhus Nordvest - 250.000 kroner. Der skal etableres et kulturhus i Nordvest - formentlig i det tidligere Abildvængets Bibliotek. I den forbindelse ønskes det at etablere en interaktiv installation i de nært omkringliggende omgivelser, der byder velkommen til det nye hus og fungere som rekreativt byrum for hele kvarteret. Fx indgangsparti der appellerer til leg eller byrumsmøbler.

n Vægmaleri - Stubbedamsvej ved Estate - 100.000 kroner. Helsingør Handel ønsker et bykort over indre by med markering af seværdigheder såsom Kronborg, Søfartsmuseet, Kulturværftet samt p-pladser, bycentret, 200 butikker i indre by mm. Den besøgende får et godt overblik over byen og vægmaleriet vil pynte på et nedslidt gavl, som er indgangen i byen.

n Foto Port - 60.000 kroner
n Bænke - Helsingør indre by - 20.000 kroner

n Cykelparkering og bruser Hornbæk Strand - 110.000 kroner.

Cykelparkering skal etableres ved nedgangen til Hornbæk Strand i hjørnet hvor Øresundsvej og A.R Friis vej mødes. Mens bruseren skal monteres på gavlen til Sun Spot.

n Udvidelse af legeplads i Egebæksvang skov - 75.000 kroner

n De kommunale strandgrunde i Espergærde - 21.000 kroner

n Skolestranden i Espergærde - 50.000 kroner

n Artzy Urban - 180.000 kroner. Pengene skal bruges til udstillinger, installationer og events for unge i byrummet med udgangspunkt i de dygtige elever på Billedskolen.

n Uforudsete og eller afledte udgifter på i alt 150.000 kroner.

De udvalgte projekter er geografisk spredt ud over hele kommunen, og de henvender sig til forskellige aldersgrupper

arrow Ungt kunstmagasin går live
29. oktober 2020 kl. 13:08 Opdateret: kl. 13:08
arrow Nyt magasin skal være talerør for unge kunstnere
22. maj 2020 kl. 20:49 Opdateret: kl. 17:24
arrow Nyt kunstmagasin for unge
02. april 2020 kl. 12:43 Opdateret: kl. 12:43
Hvor langt tror du Danmark når ved EM