16. juni 2019
Voldsepisoden på Boruypgårdskolen i Snekkersten er anmeldt til Nordsjællands Politi. Foto: Thomas Olsen
Voldsepisoden på Boruypgårdskolen i Snekkersten er anmeldt til Nordsjællands Politi. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 11-13 årige drenge tæskede 10 årig og to ansatte på skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

11-13 årige drenge tæskede 10 årig og to ansatte på skole
Helsingør - 26. november 2018 kl. 16:31
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire elever i alderen 11-13 år er blevet bortvist fra Borupgårdskolen i Snekkersten ved Helsingør efter et meget voldsomt overfald på først en 10-årig dreng og senere to af skolens ansatte, som den 10-årige søgte tilflugt hos.

Overfaldet skete i et frikvarter ved middagstid i torsdags, og sagen er anmeldt til Nordsjællands Politi, men først nu, kommer voldsepisoden frem i offentligheden.

De fire drenge, som går i 4.-6. klasse på Borupgpårdskolen, blev straks bortvist, og skolens ledelse har oplyst, at drengene under ingen omstændigheder ikke kommer tilbage til skolen.

De fire elever forfulgte og overfaldt den 10-årige dreng med spark og slag, da han i et frikvarter havde forsøgt at forsvare en klassekammerat, der fik sparket sand i hovedet af flere ældre drenge. Nu gik jagten på den 10-årige. Ifølge drengens mor var han både blevet sparket og slået, en af drengene havde taget tilløb og var hoppet på ham, og mens han flygtede, havde de ældre elever forsøgt at lave »flyvespark« efter ham. Desuden fik han en lussing.

Da to kvindelige medarbejdere forsøgte at stoppe de fire voldsomme elever, blev de også slået og sparket. Både drengen og de to medarbejdere blev efterfølgende undersøgt i Sundhedshuset.

Borupgårdskolens ledelse har anmeldt sagen til Nordsjællands Politi, og drengene, som er under den kriminelle lavalder er blevet afhørt.

De fire voldelige drenge er kendt af systemet, og skolen har i længere tid haft et tværfagligt samarbejde med SSP omkring drengenes adfærd. Men ingen havde forestillet sig, at det kunne udvikle sig, som det skete i torsdags.

Borupgårdskolens skolebestyrelse er i aften indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde med voldssagen som eneste punkt på dagsordenen. Ifølge TV2 har flere elever på skolen oplevet både vold og trusler fra de fire drenge.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede