19. november 2017
Christian Hildebrandt til paneldebat på Demokratiets Dag på Espergærde Gymnasium. Arrangementerne, der kommer rundt på en række ungdomsuddannelser i Helsingør, finder sted i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og Helsingør Kommune. Foto: Victor Viemose
gallery icon

Se billedserie

Christian Hildebrandt til paneldebat på Demokratiets Dag på Espergærde Gymnasium. Arrangementerne, der kommer rundt på en række ungdomsuddannelser i Helsingør, finder sted i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og Helsingør Kommune. Foto: Victor Viemose
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge kandidater: Vi skal være i øjenhøjde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge kandidater: Vi skal være i øjenhøjde
Helsingør KV17 - 03. november 2017 kl. 04:19
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalvalget skal gøres relevant for de unge vælgere ved at bringe studieboliger, uddannelse og natteliv på dagsordenen, mener to unge byrådskandidater, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Når den obligatoriske kandidattest beder dig tage stilling til ældrepleje, daginstitutioner, kommuneskat og affaldssortering kan det være fristende at trykke 'ved ikke' til det hele, hvis man hverken er forælder eller har en mor på plejehjem. De klassiske emner, der er fremme ved kommunalvalg appellerer ikke nok til de unge vælgere, der kvitterer ved at blive væk fra stemmeboksene. Det mener to unge kandidater til byrådet i Helsingør: 19-årige Christian Hildebrandt fra De Konservative og 22-årige Adam Margaard fra De Radikale, som begge er en del af Demokratiets Dag, der bringer paneldebatter og politiske dilemmaer ud på ungdomsuddannelserne i Helsingør.

arrow Læs også: Snapchat og gadeteater skal fange unge vælgere

Negativ spiral
Christian Hildebrandt tror, at årsagen til at så få unge stemmer til kommunalvalget er, at de ikke identificerer sig med de emner, der bliver debatteret.

- Selvom lokalpolitik egentlig er meget konkret, så tror jeg, der er mange unge, for hvem det kan virke fjernt. Man kan måske tale om sådan en negativ spiral, hvor den lave stemmeprocent hos de unge fører til mindre politisk fokus på emner, der optager unge, hvilket igen svækker engagementet hos den gruppe, siger Christian Hildebrandt.

Den unge politiker, der dimitterede fra Helsingør Gymnasium i sommer, har i sin valgkamp sat fokus på blandt andet studieboliger og et tryggere natteliv.

- Det er emner, som jeg selv har inde på kroppen til hverdag og som jeg ved noget om. Jeg tror mange unge har svært ved at forholde sig til eksempelvis ældrepolitik og andre af de emner, som oftest er fremme i den politiske debat, siger Christian Hildebrandt.

Lygtepæle og musikvideo
Adam Margaard, der stiller op for De Radikale, valgte at gå ind i politik som et modsvar til Dansk Folkepartis jordskredssejr ved sidste Folketingsvalg. Han oplever, at mange jævnaldrende ikke stemmer, fordi de ikke mener, de ved nok om samfundet til at sætte et kryds.

- Der er mange af de unge, jeg taler med, som mangler lidt 'politisk selvtillid. Så er der også andre, der slet ikke synes, det er interessant, og her er det op til os som politikere at ryste dette her lidt grå og støvede image af kommunalpolitik, siger Adam Margaard.

Netop det har De Radikale forsøgt at gøre op til valget med en kreativ kampagne, hvor kandidaterne hængte sig selv op i lygtepælene som 'levende valgplakater´, der råbte budskaber til forbipasserede. Selv fortæller Adam Margaard også, at han har en valgkamps-musikvideo på vej.

- Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at vi er i øjenhøjde og taler et sprog, hvor alle kan være med. Politik behøver ikke at være kedeligt. Der må gerne være lidt fest i gaden, siger Adam Margaard.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk