19. november 2017
Mette Frederiksen hilser på Vapnagaards formand, Anje Homstad. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Mette Frederiksen hilser på Vapnagaards formand, Anje Homstad. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Mette Frederiksen besøgte byens største boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Mette Frederiksen besøgte byens største boligområde
Helsingør KV17 - 30. oktober 2017 kl. 13:39
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag formiddag var Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på besøg i Kulturhus Syd for at tage imod de lokale vælgeres input og støtte op om borgmesterkandidat, Henrik Møller, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Gentofte, Hørsholm, Fredensborg, Helsingør, Gribskov, Farum. Det var et presset program, som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen havde fredag, hvor hun besøgte en række socialdemokratiske lokalforeninger i Nordsjælland. Alligevel var der dog tid til både en tale, spørgsmål fra salen og billeder, da formanden lagde vejen forbi et velbesøgt Kulturhus Syd i Vapnagaard. Her var både faste støtter af Socialdemokratiet og personer, som endnu ikke havde besluttet sig for, hvor krydset skal sættes til kommunalvalget, mødt op.

Boliger til debat

Torsdag aften præsenterede Socialdemokratiet et nyt udspil om at afsætte penge til at sænke huslejen i almene boliger, og netop det emne kom til at fylde meget ved mødet i Kulturhus Syd.

- Boligpriserne stiger, og almindelige mennesker presses ud af de store byer. København må ikke gå hen og blive en by kun for de rige, sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Boligudspillet affødte flere spørgsmål fra salen. Blandt andet blev boligbyggeriet ved Kelleris Hegn bragt på banen af en Espergærde-borger, der var træt af, at kommunen bygger nye boliger i en høj prisklasse. Generelt var der opbakning til det nye udspil, hæftede S-formanden sig ved.

- Jeg synes, der var en god opbakning til det udspil, som vi er kommet med. Det er tydeligt at mærke, at de almene boliger er et emne, som optager folk i Helsingør, siger Mette Frederiksen.

Også emner som reglerne for pension, kontanthjælp og Socialdemokratiets flirt med Dansk Folkeparti blev der spurgt til fra de fremmødte.

Borgmesterdrømme hos S

Formålet med S-formandens tur rundt i kommunerne er udover at få lokale input også at støtte de forskellige borgmesterkandidater. En meningsmåling i sidste lørdags udgave af Helsingør Dagblad pegede lidt overraskende på en valgsejr og en overtagelse af borgmesterposten for Socialdemokratiet. Adspurgt om sine forventninger til kommunalvalget i Helsingør, er Mette Frederiksen dog forsigtig optimist.

- Jeg er ikke så meget for at komme med gisninger om valgresultatet, men vi kan i hvert fald sige, at spillet er blevet åbnet mere op, end vi havde turde håbe på, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Henrik Møller, vil heller ikke selv konkludere for meget på baggrund af meningsmålingen, men fortæller, at det betyder noget for humøret i partiet.

- Det er selvfølgelig klart, at det er noget, der løfter humøret og giver en optisme, men det må selvfølgelig heller ikke blive en sovepude, siger Henrik Møller.

Der er kommunalvalg 21.november.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk