15. maj 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinter i coronaens tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinter i coronaens tid

Som del af en vandregruppe med fem deltagere blev Kim Greiner guidet en tur igennem Københavns Sydhavn, hvor han bl.a. så Anker Jørgensens tidligere bolig og et imponerende langt evolutionsmaleri.

Heden - 10. februar 2021 kl. 08:30
Af Kim Greiner

3. del. På opdagelse i Sydhavnen.

Sidst i januar lå skydækket tungt over Danmark, og coronarestriktionerne tyngede stadig. Smittetallet var stærkt på nedadgående, men den "engelske syge" og en variant fra Sydafrika truede stadig. Livet går dog videre, og det er med at bevare optimismen og ikke sygne helt hen.

Jeg er medlem af en lille vandregruppe på fem deltagere, og vi går en gang om måneden. Vi skiftes til at være turledere og kommer derfor steder hen, som vi normalt ikke selv kender. Således også til Københavns Sydhavn, hvor jeg på det nærmeste var helt blank.

Vi startede ved Sydhavn Station og kom hurtigt forbi HF Frem, der er en kolonihaveforening opstået omkring en gammel kalkgrav. Det er bittesmå huse, men da grundene er frimærker, ligger alle lige ved siden af søen.

Tænk at sidde der en sommerdag med et glas hvidvin og bare nyde livet, medens bystøjen svagt summer i nærheden. Vi smugkikkede ind over et par havelåger, men ellers er paradiset omgivet af høje plankeværk og buske. Haveforeningen har for tiden stoppet for, at man kan skrive sig på ventelisten, da den efterhånden var blevet så lang, at den kunne nå hele søen rundt.

Ved siden af havekolonien ligger Frederiksholm Kirke, der er bygget i 1952 i røde mursten. Det mest bemærkelsværdige ved kirken er, at kirketårnet er iklædt en klatrevæg. Som der står et sted, skal man engang imellem slippe jordforbindelsen og stige til himmels.

Vejnavnene her har navne som Louis Pios Gade og andre i den "røde boldgade", og lidt efter kom vi til Anker Jørgensens Plads, hvor der nu er opstillet en statue af den folkekære statsminister.

Jeg har engang givet ham en rundvisning i Landbohøjskolens Have, og han fortalte en mærkelig historie om, hvordan han blev statsminister umiddelbart efter, at han havde blundet under havens gamle hængepil. Og det er ganske vist, for jeg har det direkte fra hestens mule.

Omkring statuen sad en lille flok mennesker (under fem), og vi hilste pænt og ønskede hinanden god søndag. Ved Anker Jørgensens gadedør var der en lille mindeplade, for her havde han boet det meste af sit liv i en 3½ værelses, også da han var Danmarks statsminister.

Fine udenlandske gæster kunne blive inviteret på middag, og de undrede sig over de beskedne forhold. Det er noget andet end Putins nybyggede pragtslot med fornemme italienske WC-børster til 5000 kr. stykket.

Kort efter kom vi forbi Aalborg Universitets københavnske afdeling. To kæmpestore bygninger, der er forbundet med en buet bro hen over kanalen. Her har 3300 studerende deres gang fordelt på 20 bachelor- og 6 kandidatuddannelser.

Ved siden af universitetet stod en række specielle kunstværker, hvor København er fotograferet, og på søjler er billederne sat op i farveorden.

Sluseholmen er dækket af nyt byggeri, der er adskilt af kanaler, som var vi i Venedig. Vandet var blankt uden en bølge, så bygningerne spejlede sig i kanalernes blanke vand, som var det spejle. Smukt og fascinerende.

På nogle trapper op til noget, der var spærret af, var der champagnepause med hjemmebagte kransekager efter Blomsterbergs egen opskrift. Det var første tur efter årsskiftet, så det skulle fejres. Det er nu sjældent, vi får champagne, men tit et eller andet.

Senere til frokosten fremdrog jeg en hjemmelavet brombærsnaps. Den ville dog smage bedre, hvis den havde fået et drys sukker, var bemærkningerne. Der er jo også noget med, at "Den der spiser sure brombær får........."

Der var en fin udsigt til husbådene, hvor flere af dem er små færger, der var taget ud af tjenesten og nu nyder deres otium her i havnen. Midt på kajen stod også en lille sauna monteret i en lille tøndelignende bygning. Vinduet stod lidt på klem, og flere af os stak hænderne ind og varmede fingrene. Vi manglede jo noget sol på denne tur og i det hele taget i denne vinter.

Langs Teglholmens østkaj ligger en række nydelige nymalede små skure, og forskellige små både lå ved molerne. Lige bagved skurene lå de nyopførte moderne huse. Tænk engang, beboerne i de moderne huse havde prøvet af få skurene fjernet. De passede ikke ind. Heldigvis fandt de ud af, at der var plads til begge dele.

Ved Cylindervej var der en stor tom grund, hvor der skulle opføres en ny stor kirke i Sydhavn Sogn. Medens menigheden venter på kirken, var der en husbådskirke ved kajkanten. Den havde kostet den nette sum af 10 millioner kr. og havde plads til 100 kirkegængere. Ja selvfølgelig ikke i disse coronatider. Når den nye kirke var bygget, kunne husbådskirken sejles hen et andet sted, hvor andre kunne få et Guds ord med på vejen.

Videre over broen over Frederiksholmløbet på Enghave Brygge faldt jeg i svime over en plankeværk. Indenfor plankeværket er de nede i undergrunden ved at opføre metrostationen Enghave Brygge. På dette 470 meter lange plankeværk er hele evolutionen malet i de skønneste malerier lige fra "The Big Bang" over dinosaurer og vikinger til vore dage.

Det er mageløst og er Europas længste sammenhængende grafittikunstværk. Værket er finansieret af metroselskabet, Coop og Flügger Maling. Jeg skal helt sikkert tilbage en dag og se det igen.

Plankeværket ligger lige øst for Ørstedværket, hvis nogen er fristet og vil have en gratis oplevelse. Her står også en statue i bronze af en lille familie. Jeg ved ikke, hvem familien er, eller hvem kunstneren er. Det, der er helt specielt ved familien er, at medlemmerne i familien er iført kondisko, også af bronze men smukt malet.

Her lå også et stort gammelt kampestenshus, som de ikke har nænnet at rive ned eller også er det fredet. Minder lidt om et lille spøgelsesslot, der kæmper for overlevelse blandt alt det moderne byggeri. Det er et sted, hvor kontrasterne så sandelig mødes.

Via Nelson Mandelas Allé kom vi igen forbi kanaler med spejlende huse, og pludselig var vi ved Fisketorvet, som alle kender.

En vandretur i vores gruppe skal altid slutte med et cafebesøg med kaffe og kage, så vi kan få kampvægten op igen, hvis vi skulle have tabt nogle gram undervejs.

Fisketorvet var åbent, men kun de store levnedsmiddelbutikker, apoteket, Matas, foruden Starbucks og en bager havde åbent. De mindre specialbutikker var lukkede i kampen mod coronaen. Stakkels dem. Vi havde gået ca. 10 km, og vi havde fået købt fastelavnsboller og kaffe. Vi kikkede langt efter de afspærrede borde og stole, medens vi stod op ad et rækværk og fik vores velfortjente kaffe og kage.

Selvom jeg som de fleste er gået i sort over denne corona med alle nedlukningerne, så følte jeg mig oplivet af denne Sydhavnstur. Tak til vores turguide, og hermed er ideen til en spændende tur i vores hovedstad givet videre til Midtsjællands Avis' læsere.

Dybbølsbro S-togstation ligger lige i nærheden af Fisketorvet, og så var det bare at tage toget hjem til lille Borup igen.

Lige så snart, der bliver åbnet bare lidt op igen, har vi planlagt en togrejse helt ned til Gedser og med overnatning. Ja altså ikke overnatning i toget, men de må vel have en kro eller et hotel dernede på Danmarks sydligste punkt.

Fortsættes i 4. del af "Vinter i coronaens tid".

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk