19. september 2019
SONY DSC
gallery icon

Se billedserie

SONY DSC
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv Høje Stien i Havdrup indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv Høje Stien i Havdrup indviet
Heden - 05. juli 2016 kl. 09:42
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På årets længste dag blev den måske korteste vandresti indviet i "Bakkerne" i Havdrup!

D. 21. juni 2016 blev dagen, hvor Havdrups borgere officielt kunne tage den ny anlagte vandresti i brug. Indledningsvis kunne de mange fremmødte fornøje sig med friske økologiske æble og kølig økologisk æblemost, som Super Brugsen i Havdrup havde været så generøse at sponsorere.

Med de lækre forsyninger i hånden kunne alle så se Jens Garde, som repræsenterede Danmarks Naturfredningsforening, klippe den røde snor over, hvorefter den knap 1 kilometer lange Syv Høje Sti kunne vandres.
Syv Høje Stien har fået sit navn takket være de syv høje, som stien strækker og bugter sig over. De fire af højene er i det åbne landskab, hvor det kuperede terræn byder på mange frugttræer, flotte udsigter og højt bølgende græs. De tre øvrige høje er i et skovområde, hvor omgivelserne er præget af egetræer, bøgetræer og ikke mindst en smuk trappe samt 2 stk. bænke. Trappen og bænkene er udført af Naturbygge firmaet Bondeskovgård, som har været en god og professionel sparringspartner i udformningen af Syv Høje Stien.

Syv Høje Stien er finansieret af Solrød Kommunes "friluft- og naturpulje".
At vurdere på de vandrende Havdrup borgere, så skal Syv Høje Stien midt i Havdrups skønne naturperle "Bakkerne" nok blive flittigt benyttet fremover, da dens udformning både appellerer til såvel store som små naturelskere samt motionister, der på deres tur i Havdrup ønsker lidt flere kuperede meter i benene!

Hvis man ønsker at opleve Syv Høje Stien og det øvrige skønne område med søer og fiskebro ankommende i bil, så kommer man tættest på området ved at benytte parkeringsarealerne i forbindelse med vejen Bistrupvang.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk