18. december 2018
Hovedbygning uden sne
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svenstrup Gods byder på hele 2 arrangementer på 1 dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svenstrup Gods byder på hele 2 arrangementer på 1 dag
Heden - 09. oktober 2018 kl. 09:38
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag i efterårsferien, nemlig søndag den 21. oktober 2018, er der mulighed for at deltage i hele to arrangementer på Svenstrup Gods i Borup. Vi afholder både temadagen "Sport og Fritid" og samme dag gennemføres vores traditionelle "Walk-a-ton" til fordel for Kræftens Bekæmpelse:

Svenstrup Sport & Fritid kl . 09:00-14:00
"Svenstrup Gods har fået ombygget flere af de bygningsmæssige rammer for arrangementet, med støtte fra RealDania. For nu at byde velkommen i disse rammer har RealDania velvilligt støttet vores Sport & Fritids arrangement, så vi kan tilbyde et væld af fantastiske aktiviteter for alle aldre" udtaler Hulda fra Svenstrup Gods.
Dagens hovedtaler er den berømte trænings- & sundhedsekspert Anne Bech som underholder med foredraget "Kan jeg blive slank af Ramsløg & Romtoddy ?" kl. 11.00. Den superenergiske Alex Jensen fra AJ Bootcamp varmer op under alle, der er tegnekurser, yoga, musik, blomsterbinding, løb med Borup Løbeklub, m.m. Charlie & Binalto fra Cirkus 3 åbner dagen med klovnerier for børn og barnlige sjæle kl. 09.00 og Trygfondens CFAS-team fra Rigshospitalet rykker ud til Svenstrup Gods for at måle fedtprocent, blodtryk og for at få en dialog med alle interesserede om sport og sundhed. Galleriet på Svenstrup holder åbent og det er også muligt at besøge Svenstrup Vingårds marker.
Alle aktiviteter er inkluderet i billetprisen på kr. 50,- for voksne og kr. 25,- for børn 2-10 år. Nogle aktiviteter har begrænsede antal pladser og tildeles efter først-til-mølle princippet. Det fulde program kan ses på www.svenstrup.dk hvor du også kan købe billetter. Men skynd dig, der er kun 10000 billetter til salg.

WALK-A-TON Kl. 14:00-16:00
Vi runder vores aktive dag af med endnu et arrangement, nemlig vores traditionelle "Walk-a-ton" til fordel for Kræftens Bekæmpelse kl. 14.00-16.00. Kom og gå eller løb i de smukke skove omkring Svenstrup Gods. Vores Walk-a-ton støttes af mange velvillige sponsorer og du kan købe en billet for også at samle ind med fødderne til kampen mod kræft. Billetter kan købes på www.svenstrup.dk kr. 75,- for voksne og kr. 35,- for børn 2-10 år. Der er rabat ved køb i vores webshop (kr. 65,- for voksne og kr. 30,- for børn).

Benyt dig af søndagens frirum til en aktiv dag med hele familien. Vel mødt på Svenstrup !

Fakta:
Sponsorer til Walk-a-ton 2018:
VVS firmaet BadeXperten
Tømrerfirmaet Mester Mikkelsen
Superbrugsen I Bjæverskov
KFUM Spejderne I Borup
Coronet
Gl. Estrup Gartneri
Danbolig i Borup
Svenstrup Naturskole
Murermester Svend Thomsen
Borup Løbeklub
m.fl.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk