20. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sognepræst på pension efter 34 år i Ejby Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sognepræst på pension efter 34 år i Ejby Kirke

Mødet med forskellige mennesker og deres livhistorier har været en af de store glæder ved jobbet for sognepræst Annie Nyholm, der snart går på pension. Nu tager hun et fjumreår for at finde ud af, hvad hun skal lave som pensionist

Heden - 15. oktober 2019 kl. 08:00
Af Marie Louise Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 34 år som sognepræst i Ejby Sogn er det en stor omvæltning for Annie Nyholm at skulle gå på pension den 20. oktober.
Det er da også blandede følelser, der fylder sognepræsten, når hun beretter om tankerne i forhold til sin snarlige pensionering:
”På den ene side er det en stor byrde, der bliver taget af mine skuldre. Med arbejde hver weekend og masser at gøre i løbet af ugen har det været et meget travlt job, og nu får jeg så pludselig en masse tid til mig selv og til at se familie, børn og børnebørn. Men samtidig bliver det også et stort savn at skulle sige farvel til alle de mange søde mennesker, som jeg har mødt.”
Hvad pensionisttilværelsen skal fyldes ud med – ud over børn og børnebørn – ligger ikke helt klart endnu, og derfor må der i første omgang et fjumreår til.
”Hele mit arbejdsliv har jeg levet i en klokkestreng, og nu skal jeg prøve ikke at have en klokkestreng. Jeg skal lige finde mine fødder og finde ud af, hvad jeg vil.”
Det, der især har betydet noget for Annie Nyholm i jobbet som sognepræst, er mødet med mange forskellige mennesker og deres livshistorier.
”Jeg har hørt så mange fantastiske livshistorier i mit liv, og det er nok det, jeg har været allermest glad for. Alle har jo spændende liv, når det kommer til stykket. Jeg hørte for nylig, at Bubber gik på værtshus for at få gode historier – dem har jeg fået hele mit liv uden at skulle på værtshus.”

Et job, der gør indtryk
Noget af det, der også har præget Annie Nyholm, er de tragiske begivenheder, hun har stået ansigt til ansigt med, når hun har stået for begravelser i sognet.
”Det sætter spor, når man møder folk, der er i dyb sorg, fordi de f.eks. har mistet et lille barn, et ungt menneske eller en ægtefælle. Det giver rigtig meget at tænke over, for de mennesker kommer aldrig ud af deres sorg. Det gør indtryk.”
Når man har været præst samme sted i 34 år, får man en unik mulighed for at følge livets gang i sognet. Annie Nyholm har da også både oplevet at konfirmere sine dåbsbørn, vie sine konfirmander og døbe og konfirmere sine konfirmanders børn.
”Jeg har fulgt med i lange stræk i mange familiers liv – både i de gode og de triste ting. Det kommer jeg virkelig til at savne.”
At der sker en udvikling inden for folkekirken bliver tydelig, når man har været samme sted i mere end tre årtier, fortæller Annie Nyholm:
”Da jeg kom her til Ejby Sogn, var jeg blandt de første kvindelige præster. Dem blev der set på med skepsis, og folk tænkte, hvordan det skulle gå. Nu ser man næsten kun kvindelige præster.”
En anden udvikling gennem de 34 år er faldende kirkegang. Men selvom Annie Nyholm har oplevet, at antallet af kirkegængere en almindelig søndag er faldet drastisk, mener hun stadig, kirken har relevans.
”Jeg tror altid, det er relevant at have et sted, hvor man kan komme med sin sorg og glæde, eller med sin tro og tvivl,” siger hun.
Annie Nyholm holder afskedsgudstjeneste søndag den 20. oktober 2019 kl. 14 med efterfølgende reception i Ejby Forsamlingshus, hvor alle er velkomne.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk