19. december 2018
Barokperler uge 49
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Små barokperler i Borup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små barokperler i Borup
Heden - 04. december 2018 kl. 08:42
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen spiller koncerter af Bach, Telemann, Vivaldi og Muffat i Borup Kulturhus søndag den 3. februar kl. 16.00.

’Små barokperler af store mestre’ kalder barokorkestret Concerto Copenhagen denne koncert. Titlen refererer til baroktidens koncertform, hvor der findes mange værker, der er små i formatet, men store i deres kunstneriske udtryk og i deres betydning for eftertiden. Concerto Copenhagen har sammensat et program af disse barokperler, der viser den store variation i genren fra Muffats concerti grossi over Vivaldi og Telemanns virtuose koncerter til et af Bachs største mesterværker, nemlig den 3. Brandenburgkoncert. På scenen vil der være 11 musikere fra Concerto Copenhagen, der ledes af cembalisten Lars Ulrik Mortensen. Koncerten præsenteres i samarbejde mellem Kulturforeningen i Skovbo og Køge Klassisk.
Entreen til koncerten er 150 kr. for medlemmer af en af de to foreninger og 200 kr. for ikke-medlemmer. Børn og unge under 18 år har gratis adgang til koncerten og kan reservere plads på www.koege-klassisk.dk.
Billetter kan købes via www.koege-klassisk.dk, www.billetto.dk og hos Bøger & Papir i Borup.
Billetbestilling via info@kulturis.dk – For yderligere oplysninger se www.kulturis.dk
En koncertbillet vil være en dejlig julegave.
Koncerten er støttet af Køge Kommunes kulturpulje, Statens Kunstfond, og Augustinus Fonden.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk