26. juli 2021
Skarven er 8,5 meter lang med plads til 12 passagerer. Den er bygget i 1959 som en træjolle, men er senere belagt med glasfiber. Skipperen, som sejler Skarven, skal være godkendt af Søfartsstyrelsen til passagersejlads.
Skarven er 8,5 meter lang med plads til 12 passagerer. Den er bygget i 1959 som en træjolle, men er senere belagt med glasfiber. Skipperen, som sejler Skarven, skal være godkendt af Søfartsstyrelsen til passagersejlads.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skarven sejler igen på Roskilde Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skarven sejler igen på Roskilde Fjord

Museumsbåden Skarven er på bølgerne igen. Hop på en af de første formidlingsture fra Møllekrogen og sejl ud i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Heden - 07. juli 2021 kl. 08:30

Mærk vinden i håret og hør bølgerne skvulpe, når Skarven sejler ud på Roskilde Fjord i sommerferien - i første omgang den 8., 9. og 11. juli.

Under sejladsen kan man høre om fjordens fugle og få røverhistorier fra øerne, og man kan tage fiskenettet med og gå en tur på Eskilsø.

Bag sejladsen står Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med et frivilligt bådelaug for Skarven, en professionel skipper og Skibby Aktive for Fjordlandet.

Skarven har plads til 12 passagerer, og der er plads til både voksne og børn. De første ture foregår fra Møllekrogen i den nordlige del af nationalparken og har en varighed på 2-2,5 time. På alle ture er en formidler med ombord.

Blå formidlingsture
Roskilde Fjord udgør en tredjedel af Nationalpark Skjoldungernes Land, og der har gennem flere år været en indsats for sejlads med formidling. Fjordlandskabet er især kendt for et rigt fugleliv omkring fjordens mange øer og holme og for den meget lange tradition for sejlads og fiskeri.

"Roskilde Fjord er et enestående naturområde, og fjorden er helt central i vores nationalpark. Derfor er jeg meget glad for, at det igen i år bliver muligt for alle at opleve fjorden og dens fugleliv fra vandsiden," siger projektleder Mikkel Eeg fra Nationalpark Skjoldungernes Land.

Det er planen på sigt, at et frivilligt bådelaug skal sejle flere formidlingsture i højsæsonen og i øvrigt sejle formidlingsture for mindre grupper resten af året. Mikkel Eeg er glad for at få afprøvet sejladsen allerede i år.

"Vi har mulighed for at give gæster her i området nogle helt unikke oplevelser på Roskilde Fjord, og her spiller Skarven en vigtig rolle. Det er til uvurderlig hjælp, at lokale støtter op om projektet, og vi glæder os til at få gode erfaringer fra sommerens ture," siger han.

Alle billetter kan bookes nu på nationalparkens bookingplatform: www.skjoldungernes-land.nationalparkbooking.dk

Skarven vil også sejle ture på fjorden med afgang fra Jyllinge i august - hold øje med nationalparkens Facebookside for mere information.

Program
Fjordens Fugle: Torsdag d. 8. juli kl. 9:00-11:00: Niels Nielsen fra Skibby Historisk Forening fortæller om de mange fugle på Roskilde Fjord.
Fuglenes Fjord: Torsdag d. 8. juli kl. 13:30-15:30: Niels Nielsen fra Skibby Historisk Forening fortæller om fjordens fugleliv.
Den blå nationalpark: Fredag d. 9. juli kl. 11.30-13:30: Erik Jensen, skipper fra Eskilsø og Mikkel Eeg, projektleder i nationalparken giver fortællinger om nationalparkens natur- og friluftsprojekter på fjorden.
Fjordens historie: Fredag d. 9. juli kl. 14:00-16:00 - Orla Hansen, Skibby Historisk Forening fortæller.
Fjordens største ø: Søndag d. 11. juli kl. kl. 10-12:30 - Erik Jensen, skipper og Sam Christensen, sejlmedarbejder i nationalparken sejler til Eskilsø, hvor det er muligt at fiske fra molen eller gå en tur ad stierne.

Praktisk information
Sejlads foregår fra Møllekrogen 8., 9. og 11. juli 2021
Varighed: 2-2,5 timer
Antal passagerer: 12 stk. - alle børn skal være ifølge med en voksen
Pris: 100 kr.
Book billet: www.skjoldungernes-land.nationalparkbooking.dk
Arrangør: Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med bådelauget for Skarven og Skibby Aktive for Fjordlandet.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk