21. juli 2019
Photographer: Kenn Starup, Denma
gallery icon

Se billedserie

Foto: Photographer: Kenn Starup, Denma
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ryst dig til et bedre helbred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ryst dig til et bedre helbred
Heden - 05. marts 2019 kl. 09:12
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sundhedshuset er kommet godt fra start.
Siden Sundhedshuset i Viby åbnede 1. oktober, har rigtig mange mennesker fundet vej til huset. Her tænker man lidt mere utraditionelt og har en anden tilgang til mennesket. Man forsøger at betragte hele mennesket i et udrednings- og behandlingsforløb for at finde årsagen til sygdom eller symptomer.
Derfor arbejder mange forskellige alternative behandlere i Sundhedshuset. En af dem er Anette Brink, der underviser i TRE ( Trauma Release Exercies). Det er øvelser, der løsner op for de spændinger, man har i kroppen.

Mindre medicin
Anette Brink, der selv har sclerose, besluttede sig for at uddanne sig til TRE-provider (underviser i TRE) efter selv at have prøvet metoden. Hendes uro, smerter, føleforstyrrelser, kramper og spændinger forsvandt fra kroppen. Det bevirkede, at hun stoppede med at tage smertestillende medicin. Senere kunne hun også lægge krampe- og muskelafspændende piller på hylden. Efter 2 år kom også sovepillerne op på hylden, hvilket var en stor befrielse - især at slippe for alle bivirkningerne.

TRE er en enkel metode
TRE er en meget enkel, kropterapeutisk metode, der består af 7 øvelser, der får kroppen til at ryste af sig selv. Det er en medfødt evne, som kroppen har tilrådighed, til at komme af med stress og overskydende spænding. Det er vigtigt at betragte det at ryste som en ressource, netop fordi de fleste oplever kroppens rystelser som behagelige og afspændende bagefter.
TRE bruges af tusindvis af mennesker i ca 50 lande til at komme af med kroniske spændinger, lettere stress og de spændinger, der hober sig op i hverdagen.
Nyere forskning viser, at det er vigtigt at anvende kroppen frem for kun hovedet i behandlingen af stress og traumer.

Fordele ved TRE
En af de store fordele ved TRE er, at det er en selvhjælpsmetode, dvs. at efter at have lært metoden hos en TRE-udbyder kan man lave metoden derhjemme efter behov. En anden stor fordel er, at man selv får et ansvar for at få det bedre.
Metoden kan ikke erstatte psykologisk behandling ved svære psykiske problemer eller erstatte medicinsk behandling ved psykisk sygdom, men den kan være et godt supplement. Metoden kan ikke helbrede en kronisk sygdom, men den kan hjælpe på det, som sygdommen har gjort ved kroppen.

Uro og smerter forsvandt
Da Anette fik sclerose for 24 år siden, havde hun konstant uro i kroppen. Det var en brændende, snurrende og isnende fornemmelse. Hun havde ofte følelsen af, at der blev lagt en jernring om maven på hende.
Men uroen og smerterne forsvandt, da hun lærte, hvordan hendes krop kunne ryste sig fri for spændinger.
Anette var meget forundret over, at hendes krop havde evnen til at ryste på den måde. Da metoden først var lært, lavede hun TRE øvelserne hver dag. Lidt efter lidt slap spændingerne. Det ændrede hendes liv fuldstændigt.

Prøvetimer
Anette Brink, der er lærer, tog herefter TRE-uddannelsen, så hun kunne lære andre metoden TRE. I Sundhedshuset tilbydes kurser af 5-6 timers varighed. Her kan man lære øvelserne og opleve, hvordan rystelserne kan komme rundt til de steder i kroppen, hvor der er brug for det. Desuden kan man på kurset lære, hvordan man kan flytte rundt på rystelserne.
Anette er sikker på, at mange mennesker kan få gavn af denne metode, hvis de kender den. Derfor tilbyder hun gratis prøvetimer start marts 2019 i Sundhedshuset i Viby Sj.
Der er herefter mulighed for at få individuel undervisning eller gå på små hold.
Har du lyst til at prøve TRE kan Anette kontaktes på 30 22 88 48.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk