20. maj 2019
Revisionsfirmaet westergaard uge 20
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Revisionsfirmaet Westergaard bliver lagt sammen med Grant Thornton

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revisionsfirmaet Westergaard bliver lagt sammen med Grant Thornton
Heden - 14. maj 2019 kl. 12:58
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pr. 1. juli 2019 bliver Revisionsfirmaet Westergaard en del af revisions- og rådgivningsfirmaet Grant Thornton. Det skal sikre større lokal forankring– og desuden skabe endnu større værdi for kunderne på Midtsjælland.
Revisionsfirmaet Westergaard har længe været et af de større revisionsfirmaer på Midtsjælland, men pr. 1. juli 2019 bliver firmaet en del af noget endnu større, når det lægges sammen med Grant Thornton – Danmarks syvendestørste revisions- og rådgivningshus.
Det skal sikre, at Revisionsfirmaet Westergaard kommer til at stå endnu stærkere som samarbejdspartner, mens kunderne får en større ydelsespalette at trække på.
"Grant Thornton og Revisionsfirmaet Westergaard arbejder ud fra samme værdisæt, hvor den stærke relation til kunderne er i fokus – og derfor kan vi også nemt se os selv i hinanden. Vi glæder os til at sammenlægningen bliver effektueret, så vi kan skabe endnu større værdi for kunderne," forklarer Sven Westergaard, stifter og partner i Revisionsfirmaet Westergaard, som sammen med Morten Skovbjerg Kristiansen slutter sig til de øvrige 24 partnere i Grant Thorntons partnerkreds.
Endnu større lokal forankring
Revisionsfirmaet Westergaard består af 20 medarbejdere, som også fremover vil have til huse på Søndergade 7 i Viby Sjælland. Her vil de fortsat fungere som det velkendte lokale revisionsfirma, ligesom kunderne som altid kan forvente rådgivning af højeste kvalitet fra deres sædvanlige rådgivere.
Et enkelt nyt ansigt bliver det dog til på kontoret, da Martin S. Haaning, partner i Grant Thornton, flytter ind. Han skal være med til at udvikle Grant Thorntons forretning på Midtsjælland – og udbygge den lokale forankring yderligere.
"Sammenlægningen af de to firmaer skal på den måde også ses som et led i, at vi vil være endnu mere for virksomhederne i det midtsjællandske, hvor det vrimler med virkelyst og virksomheder, som vi kan hjælpe med at udvikle," forklarer Brian Rasmussen, direktør i Grant Thornton.
360 grader rundt om kunden
Særligt de små og mellemstore virksomheder er et fokusområde for både Revisionsfirmaet Westergaard og Grant Thornton, som begge sætter en ære i at komme hele vejen rundt om kundens behov og økonomi – herunder med rådgivning om generationsskifte samt køb og salg af virksomhed.
"Det kan handle om alt fra revision, rådgivning om generationsskifte, moms og skat – eller køb og salg af virksomhed. Ydelseslisten er lang. Kun sådan er vi sikre på at komme 360 grader rundt om kunden, og det får vi nu endnu bedre mulighed for med sammenlægning af de to firmaer," slutter Sven Westergaard.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk