15. maj 2021
Økonomien i Pangea Park er helt i knæ, og derfor beder ejerne Marc Vogel og Dennis Netsov om økonomisk støtte. Fotos: Kenn Thomsen.
gallery icon

Se billedserie

Økonomien i Pangea Park er helt i knæ, og derfor beder ejerne Marc Vogel og Dennis Netsov om økonomisk støtte. Fotos: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pangea Park sender nødråb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pangea Park sender nødråb
Heden - 10. februar 2021 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

Coronakrisen har ramt hårdt hos brødrene Marc Vogel og Dennis Netsov, der sammen driver Pangea Park i Bjæverskov. Dyreparken har nemlig hverken fået del i den sommerhjælpepakke, der gav 50 procents rabat på entrebilletten, eller i tilskuddet til zoologiske haver og akvarier, fordi Pangea Park betegnes som en dyrepark og ikke en zoologisk have.

Derudover har parken nu i en længere periode været tvunget til at holde lukket pga. coronarestriktioner, selvom den ellers fra sidste år var begyndt at have helårsåbent. Det har betydet en manglende indtægt på entreindtægter.

Alt i alt betyder det, at Pangea Park er i store økonomiske vanskeligheder, og derfor har brødrene bag sendt et nødråb på Facebook, hvor de beder folk om økonomisk støtte.

"Vi prøver fortsat at få tingene til at hænge sammen og fungere, men uden vores indtægtskilde fra indgangen, er vi nu så presset, at vi med et tungt hjerte og i al ydmyghed beder om hjælp og støtte fra jer," lyder det bl.a. i opslaget.

Ifølge Marc Vogel er der behov for omkring 200.000 kroner for, at parken kan overleve til påske, hvor han forventer, at parken kan åbne igen. Indtil videre kan han ikke oplyse, hvor mange penge, der er samlet ind.

"Jeg har svært ved at se, om det er 10.000, 20.000 eller 50.000 kroner, men det er i hvert fald ikke nok. Jeg ved ikke, om det er realistisk at få samlet hele beløbet ind," siger han.

Brødrene er dog ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. Kommer der ikke nok penge ind, er de klar til at gå andre veje.

"Lige nu er vi begyndt at spise af vores pulje, som skal gå til åbning af parken - den pulje, vi f.eks. køber sodavand og souvenirs for. Det er vores sidste pulje, men vi er nødt til at have penge til mad til dyrene, dyrlægeregninger og lønning af vores elev," siger han og fortsætter:

"Ellers må vi i gang med at sælge ud af vores maskiner og måske også af de ting, vi ejer privat, men så ryger vi helt tilbage til nul. Vi har brugt mange år på at bygge det her op, og det har kostet blod, sved og tårer, så vi vil meget gerne undgå at ryge så langt tilbage."

Marc Vogel efterlyser seriøse hjælpepakker til iværksættere som ham selv og hans bror. I de nuværende bliver der ifølge ham ikke taget højde for, at de hele tiden arbejder på at udvide parken og tænker i nye baner for at sikre overlevelse.

"I foråret 2020 fik vi hjælpepakker, men fordi vi begyndte at lave noget andet ved siden af - vi startede et pakkeri - og tjente penge på det, kunne vi ikke længere modtage tilskud."

Den økonomiske usikkerhed er et hårdt pres at leve under for Marc Vogel og hans bror.

"Hjernen kører på 200 km i timen hele tiden for at finde nye måder at tjene penge på, så vi kommer så godt igennem det her som muligt, og så vi ikke skal miste vores drøm. Vi har startet den her park uden hjælp fra fonde eller noget, men ved at sælge alt, hvad vi ejede, og køre det op fra bunden. Så det er bare hårdt, at der kommer sådan noget her og river det fra hinanden. Det er ikke noget, man bliver millionær på, men det er en passion, som vi har satset alt på. Så vi krydser fingre," siger han.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk