23. september 2020
Korleder Maria Nordahl Rasmussen og bestyrelsen for den nye forening D?kor glæder sig til at se en masse nye medlemmer efter sommerferien.
Korleder Maria Nordahl Rasmussen og bestyrelsen for den nye forening D?kor glæder sig til at se en masse nye medlemmer efter sommerferien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt rytmisk kor i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt rytmisk kor i Roskilde
Heden - 08. august 2020 kl. 08:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt Rytmisk kor i Roskilde sætter sejl efter sommerferien og byder Roskilde og omegn indenfor til flerstemmig sang på flere niveauer.

D'kor er et helt nyt rytmisk kor med base i Roskilde. Koret er helt nyt og starter op efter sommerferien. Koret kommer forhåbentlig til at rumme en masse glade sangere fra Roskilde og byerne rundt om Roskilde. Der er plads til alle uanset erfaring.

Korleder Maria Nordahl Rasmussen er den store ildsjæl bag den frivillige forening D'kor. Maria er cand.mag i Musikvidenskab med speciale i korledelse. Hun underviser i rytmisk kor og solosang og har tidligere arbejdet med forskellige aldersgrupper indenfor korledelse.

Korlederen fortæller, at hun har fokus på sangglæde og udtryk og sætter livsglæden i centrum.

"Det vigtigste i mine kor er sangglæde og livsglæde," siger hun.

Mænd særligt velkomne
Der er plads til alle - bare du er over 18 år.

"Jeg vil gerne - helt specifikt - opfordre mænd til at møde op til D'kor SommerWorkshop og også de gratis koraftner. Der er ikke noget mere fantastisk end lyden af mandestemmerne i rytmisk kor. Det er dybden og bunden af et godt kor. Man behøver ikke have prøvet det før. Vi har plads til alle," siger Maria Nordahl Rasmussen.

D'kor starter op med en KorSommerWorkshop for alle, der ønsker at blive en del af D'kor eller som bare ønsker at se og møde Maria og resten af den energiske forening.

SommerWorkshoppen er søndag d. 30. august kl. 14.00-16.00 i Musikkens Hus, Kildegården 6 i Roskilde. Det er ganske gratis.

For begyndere og øvede
"D'kor for alle" er et rytmisk kor for alle - hvor der synges flerstemmigt sang og hvor man kan være med uanset tidligere erfaring. Dette kor har yderligere to gratis koraftner tirsdag den 1. september og tirsdag den 8. september begge dage klokken 19.15 til 21.15 i Musikkens Hus, Kildegården 6 i Roskilde

"D'Rytmisk kor" er for let øvede og øvede sangere. Det er for de sangere, der ønsker ekstra udfordringer med sin egen sangstemme. Det er ikke et krav, at du kan læse noder. Her er også yderligere to gratis koraftner onsdag den 2. september og 9. september begge dage klokken 19.00 til 21.00 på Tjørnegårdskolen, Hyrdehøj 3 i Roskilde.

Maria Nordahl Rasmussen fortæller, at hun ønsker at starte disse to rytmiske kor op for alle over 18 år til at starte med. Dette for at se, hvordan Roskilde tager imod dem.

"Når vi har været i gang noget tid, vil vi muligvis forsøge os med et børnekor også, men det venter vi lidt med," siger Maria Nordahl Rasmussen.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk