16. december 2018
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nisserne indtager Svenstrup Gods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nisserne indtager Svenstrup Gods
Heden - 21. november 2018 kl. 11:43
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert år på denne tid overrender nisserne godsejerparret på Svenstrup Gods, lidt uden for Borup på Midtsjælland. Det gør nu ikke så meget, for de er nemlig inviteret - inviteret til det årlige julemarked, der finder sted i tre weekender - startende den 24. og 25. november. Og nisserne- stofnisser, kravlenisser, hæklede nisser og honningkagenisser - skal skabe julehygge for de mange besøgende der mellem kl. 10 og 16 kan besøge godset.
Traditionen tro er der masser af boder både i herskabsstalden og det store drivhus. Her kan købes alt, der smager lidt af jul - også helt bogstaveligt. Gløgg og æbleskiver i caféen og småkager, slik og juleøl i boderne. Svenstrupvinen kan smages og købes, og det nye galleri byder på en udstilling af fynske Kai Glad. Ham kan du træffe den 24. november hvor hans fantastiske akvareller kan ses.
Selvfølgelig kommer selveste julemanden på besøg, og han kan nok rådgive dig om årets juletræ, som du kan købe på gårdspladsen foran godset. Eller selv fælde med familien. Han sætter stor pris på, at der skal være plads til alle gaverne under træet, så han efter udbringningen kan komme hurtigt videre.
Børnene er i centrum på Svenstrup Gods julemarked. Der er et børnehjørne med naturens pynt - og så er der det helt store hit, hestevognskørsel i skoven. Og ikke bare hestevognskørsel - næh, kusken er rutineret, og han ved, at der gemmer sig nisser i skoven og hvor de er. Nisser er meget sky, og gemmer sig hvis de hører mennesker. Men de glemmer, at man kan se nissehuen stikke op. "Der er en" lyder det med en yderst spændt barnestemme. Så kan det næsten ikke blive bedre, og troen på nisser er intakt.

Spændende
konkurrence
I de smukke stuer i hovedbygning er der lagt op til en spændende konkurrence. To borde er dækket op med det ypperste fra henholdsvis Rosendahl og Bjørn Wiinblad - kom og kig og deltag i konkurrencen, for mere får du ikke, at vide her!=

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk