19. januar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: ”Mulle” kommer til Borup på Håndboldens Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Mulle” kommer til Borup på Håndboldens Dag

Lørdag den 11. januar gæster håndboldspilleren Kristina ”Mulle” Kristiansen Borup Håndbold i anledning af Håndboldens Dag.

Heden - 07. januar 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skal være sjovt at spille håndbold, mener man i Borup Håndbold. Og det vil man gerne give en smagsprøve på lørdag den 11. januar, hvor det er Håndboldens Dag. Derfor er der åbent hus i Boruphallen, hvor man kan prøve forskellige aktiviteter og møde Kristina ”Mulle” Kristiansen, kendt fra kvindelandsholdet i håndbold, der blandt andet deltager i showkampen ”Byen mod Borup IF Håndbold Herre/Dame Senior”.

Med ”Mulle” i byen håber næstformand i Borup Håndbold Thomas Nielsen, at rigtig mange får lyst til at kigge forbi og prøve kræfter med håndbolden:
”Mulle er en dejlig umiddelbar og åben person, der taler lige ud af posen og fremstår ærlig. Det er noget, vi gerne vil identificere os med i Borup Håndbold. Vi vil gerne signalere, at vores klub er for alle.

Allermest håber Thomas Nielsen, at de, der lægger vejen forbi Borup Håndbold den 11. januar, får en sjov og god oplevelse ud af det. Det er nemlig klubbens hovedformål:
”Hos os er det sociale vigtigst. Vi har ingen ambitioner om at være en eliteklub, men vil selvfølgelig gøre vores ypperste for at lære folk at kaste osv. Her handler det først og fremmest om fællesskab og sammenhold og at have det sjovt, og det håber vi at vise på Håndboldens Dag.”

Næstformanden lægger ikke skjul på, at formålet med dagen er at få flere medlemmer til klubben, men derudover ønsker han også en øget bevidsthed om Borup Håndbold i lokalområdet.
”De seneste år har klubben mistet mange medlemmer, men på det seneste har vi knoklet for at få flere spillere, og vi har set en fremgang på børnesiden. Den gode udvikling håber vi at kunne fortsætte,” siger Thomas Nielsen.

Håndboldens Dag foregår i Boruphallen fra kl. 10 til kl. 14 og er for alle aldre. Det er gratis at være med, og tilmelding er ikke nødvendig. Der er mere information om dagen på Borup Håndbolds Facebookside.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk