17. oktober 2021
Annette Hesselberg og Stig Larsen med alle de indsamlede gevinster til Menighedsplejens Tombola på kulturnatten i Borup. Privatfoto.
Annette Hesselberg og Stig Larsen med alle de indsamlede gevinster til Menighedsplejens Tombola på kulturnatten i Borup. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Menighedsplejen i Borup står klar med en håndsrækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsplejen i Borup står klar med en håndsrækning
Heden - 22. september 2021 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

Var man til Borup Kulturnat for et par uger siden, er der en god sandsynlighed for, at man på et tidspunkt kom forbi Menighedsplejens Tombola på Hovedgaden uden for Kop & Kande. Her var der mulighed for at købe lodder, og de heldige kunne gå derfra med flotte gaver.

Men hvad er egentlig Menighedsplejen i Borup, og hvem er den for?

Det spørgsmål er sognepræst Lis Levring, isenkræmmer Stig Larsen og lærer Annette Hesselberg mødt op i Sognegården for at svare på. De er alle tre en del af menighedsplejen, som i alt består af fem medlemmer.

Menighedsplejen blev stiftet i 2014, og ideen opstod hos præsten, som allerede havde en ide om, hvem der skulle være med i projektet.

"Det hele startede med, at jeg stod i køkkenet en aften. Så ringede det på døren, og uden for stod selveste præsten. Giver du en kop kaffe, spurgte hun. Så satte vi os ind, og jeg undrede mig over, hvorfor hun var kommet. Men så spurgte hun, om jeg ville være med i menighedsplejen. Jeg vidste ikke helt, hvad det var. Men noget af det første, hun sagde, var, at Stig havde sagt ja," fortæller Annette Hesselberg, hvorefter latteren bryder ud hos dem alle tre.

"Og vi ved også, at Lis havde sagt til Stig, at jeg allerede havde sagt ja, da hun var hos ham. Så det står lidt hen i det uvisse, hvem der blev spurgt først. Men vi ville begge gerne være med, og så blev menighedsplejen stiftet."

Alle kan have brug for hjælp
Menighedsplejen er en selvstændig forening, som er uafhængig af menighedsrådet, og som både har repræsentanter fra menighedsrådet og fra byen. Formålet er at give trængte familier og enlige hjælp på forskellig vis. Dog skal man være medlem af folkekirken for at komme i betragtning.

"Vi har bl.a. julehjælp, hvor man kan komme til mig og få et ansøgningsskema. Og det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har tavshedspligt, og at det ikke kommer til at stå på nogen lister, hvem der får hjælpen," lyder det fra Lis Levring.

En økonomisk håndsrækning til en konfirmationsfest eller et tilskud til en tur i Zoologisk Have er også noget af det, menighedsplejen kan hjælpe med.

"Der er måske nogen, der vælger ikke at blive konfirmeret, fordi de ikke har råd til at holde fest. Dem kan vi hjælpe," lyder det fra præsten, som opfordrer folk til at have menighedsplejen med i tankerne:

"Det kan både være, hvis man selv har brug for hjælp, og hvis man kender nogen eller ved om nogen, som kunne trænge til en håndsrækning. Så må man gerne henvende sig til os."

"Ja, hvis man ved, at en i opgangen er alene med tre børn og har det svært med økonomien, så kunne man opsøge menighedsplejen og bede om hjælp til dem. På den måde bliver det dobbelt godt, fordi personen bliver klar over, at nogen har tænkt på dem, og derudover får hjælp," supplerer Annette.

At det kan være tabubelagt at bede om hjælp, er de tre repræsentanter helt klar over. Men de håber, at det ikke vil afholde folk fra at henvende sig.

"Vi kan alle på et tidspunkt komme i en situation, hvor vi ville være glade for en buket, en julekurv eller konfirmationshjælp," siger Lis, og Stig supplerer:

"Man skal ikke være bange for at komme og bede om hjælp."

Lokal opbakning
Pengene til menighedsplejens arbejde kommer fra indsamlinger ved gudstjenester og arrangementer i Sognegården og fra tombolaen på kulturnatten. Sidstnævnte er den helt store bidragyder.

"Der er utrolig stor opbakning både fra erhvervslivet, som donerer gevinsterne, og fra folk i byen, som køber lodder. Der var nærmest kø hele aftenen, og en kom og købte lodder for 500 kroner," fortæller Annette.

"Ja, der var flere, der kom ind og spurgte, hvor tombolaen var, da I var løbet tør for lodder og havde lukket," supplerer Stig.

Den lokale opbakning smitter også af på de tre repræsentanter.

"Der er ingen af de erhvervsdrivende, der ikke vil støtte, når vi kommer og beder om gevinster til tombolaen. Og jeg kan heller ikke med god grund sige, at jeg ikke har interesse i det. Når det går til et fantastisk formål - og det ved jeg, at det gør, for jeg kender nogle af de ældre, der f.eks. fik buketter fra menighedsplejen under corona - så går det op i en højere," siger Annette og Stig supplerer:

"Hjælpen gør en forskel i lokalsamfundet. Det er det, der er det gode ved menighedsplejen."

Der er da heller ikke tvivl om, at arbejdet skal fortsætte og måske endda udvides med tiden.

"Hvis behovet er der, må vi finde på flere arrangementer, hvor vi kan samle penge ind. Det bliver sjovt, den dag vi skal leje Borup Hallen til banko," lyder det fra Stig, hvorpå latteren bryder ud igen.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk