26. februar 2021
Nogle af de varer, der er lagt ud på Røde Kors Borups Facebookside. Ifølge butiksleder Lizzy Pedersen er det især legetøj og spil, der bliver solgt via Facebooksiden.
gallery icon

Se billedserie

Nogle af de varer, der er lagt ud på Røde Kors Borups Facebookside. Ifølge butiksleder Lizzy Pedersen er det især legetøj og spil, der bliver solgt via Facebooksiden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale butikker sælger varer via Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale butikker sælger varer via Facebook
Heden - 17. februar 2021 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

En bobslæde, et puslespil, en ny kalender. Eller hvad med nye bageforme eller et helt flødebolle-kit?

Under coronanedlukningen er de lokale butikker blevet mere og mere opfindsomme i forhold til at holde gang i salget af deres varer. Udover den allerede etablerede nethandel tilbyder flere af butikkerne i Borup via deres Facebookside hjælp med at finde og pakke varer, som så kan betales med f.eks. mobilepay og afhentes i døren.

Nogle af de butikker, der tilbyder varer til salg på Facebook, er Kop & Kande, Borup Boghandel og Røde Kors Borup. På Kop & Kandes Facebookside kunne man den 3. februar se følgende opslag:

"Lav dine egne flødeboller derhjemme. Vi er klar med et super smart flødebolle-kit. Så er der noget at lave derhjemme i denne corona-tid."

På Borup Boghandels Facebookside bliver der reklameret for bl.a. puslespil og 2021-kalendre. Og hos Røde Kors Borup bliver der lagt billeder ud af bl.a. malerier, strikkede sokker, spiseborde, bøger, spil og legetøj, der er til salg.

Lizzy Pedersen, der er butiksleder hos Røde Kors Borup, fortæller, at det nye tiltag er et forsøg på at få lidt indtægter, så længe butikken skal være lukket.

"Vi skal jo tjene til husleje, lys og varme, ellers må vi lukke," siger Lizzy Pedersen.

Selvom der er flere, der har købt varer, har der ikke været den helt store indtjening indtil videre, fortæller butikslederen. Det er primært de mindre ting såsom legetøj og spil, der sælger, men et kaffestel er det da også blevet til. De større møbler derimod, er der ikke nogen, der har købt.

Til gengæld har butikken oplevet at komme ud til en anden målgruppe end tidligere, fortæller butikslederen.

"Der er kunder, der ikke har været hos os før, men som ser os på Facebook og opdager, at de kan bruge os. Og det er jo dejligt."

Men selvom Facebook kan være en hjælp til at nå nye målgrupper, er Lizzy Pedersen ikke sikker på, at butikken vil fortsætte ad den vej, når butikken igen må holde åbent som normalt.

"Det er et kæmpe arbejde. Jeg har en, som er meget dygtig til det, men hun bruger meget tid på det."

Noget af det, der formentlig snart vil komme til salg via Røde Kors Borups Facebookside, er flyverdragter.

"Jeg hørte i fjernsynet, at mange ikke har råd til flyverdragter til deres børn, så jeg tror, vi skal se, om vi har nogle pæne dragter hernede. Dem kan man nok godt købe uden at prøve dem først," siger Lizzy Pedersen.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk