13. august 2020
Billede
Foto: Espen Suell - visuell.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læsernes Bogpris kan i år gå til Ditte Wiese fra Vemmedrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læsernes Bogpris kan i år gå til Ditte Wiese fra Vemmedrup
Heden - 31. marts 2020 kl. 09:58
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På få år er det lykkedes forfatter Ditte Wiese at gøre sig bemærket på den nationale litteraturscene med sine markante ungdomsbøger, senest "Og så drukner jeg ..." der er den første roman som har stort fokus på unge, præstationsangt og perfektionisme. Det er også denne roman, som er nomineret til den store pris "Læsernes Bogpris" som Berlingske og Danmarks Biblioteksforening uddeler for 19. gang.
"Jeg er virkelig stolt af, at min bog er med i det utroligt stærke felt af danske bøger, som læserne kan stemme på i år. Og det betyder virkelig meget, at der også fokuseres på litteratur til unge - især med så vigtige emner," fortæller Ditte Wiese, som bor i Vemmedrup, lidt uden for Køge med sin mand og to børn.
Bogen er nomineret af mediehuset og Danmarks biblioteker, men det er læserne, som afgør, hvem titlen og prisen på de 100.000 kroner går til. Frem til den 12. april kan alle nemlig stemme på deres favorit på Berlingskes hjemmeside. Midt i april skulle vinderen afsløres ved Det Bibliotekspolitiske Topmøde, der dog er udskudt på grund af Corona-virus, hvorfor der lige nu arbejdes på en alternativ løsning for prisuddelingen.
"Selvfølgelig håber jeg på, at jeg vinder. Det vil betyde uendeligt meget både i anerkendelsen og økonomisk, men ikke mindst for at få spot på unge og deres liv i litteraturen," siger forfatteren, der blandt andet talte med 400 unge til Campus+ sidste år. Dagen hvor alle unge fra 9. og 10. klasse samt ungdomsuddannelserne i hele Køgeområdet tilbringer dagen med at blive klogere på uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og meget andet.
Her fik hun de unge til at sætte ord på noget af alt det, der går og fylder i deres hoveder og gør det svært at være ung i dag.
”Det var meget ærlige unge, og det var et barskt indblik i deres tanker, med alle de anonyme sedler de skrev. Men det understregede blot behovet for noget og nogen at spejle sig i,” slutter forfatteren, som arbejder på endnu en ungdomsbog, hvor blandt andet ensomhed spiller en rolle.

Ditte Wiese
• Født 1978
• Bor i Vemmedrup
• Debuterede med "Provinspis" i 2017 om en ung piges kamp med at vokse op i provinsen.
• Nomineret til Læsernes Bogpris for "Og så drukner jeg ..." fra 2019 om unge, perfektionisme og præstationsangst.
• Vinder af Mofibo Awards for bedste ungdomsbog (lydbog) 2020.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk