14. april 2021
Gitte Westen Breaum med sine tre hunde Gawin, Victoria og Jaxon.
Gitte Westen Breaum med sine tre hunde Gawin, Victoria og Jaxon.
Foto: MRandrup - Photography
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæledyrsekspert giver råd til nybagte hundeejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæledyrsekspert giver råd til nybagte hundeejere

Hos KæledyrsKompagniet ved Viby har Gitte Westen Breaum mærket øget efterspørgsel i coronaperioden. Nogle har måske glemt, at det er en hvalp, og ikke en færdigopdraget voksen hund, de køber, mener hun.

Heden - 10. marts 2021 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

At anskaffe sig en hundehvalp i coronatiden er en rigtig god ide.

Det mener Gitte Westen Breaum, der er indehaver af KæledyrsKompagniet, som har base lidt udenfor Viby.

For selvom skeptikere mener, at hundene får svært ved at vænne sig til at skulle være alene, når hverdagen begynder igen, og hundenes mennesker forlader hjemmet, mener hun godt, at de vil kunne klare det.

"Jeg forudser modsat mange andre, at det kommer til at være rimelig gnidningsløst. Fordi hundene når at blive noget ældre, inden de skal lære at være alene, har de nemmere ved at forstå og forholde sig til alene hjemme-situationen. De er blevet lidt mere modne. Og samtidig har folk også haft længere tid til at lære deres hund at kende og lære den forskellige ting, mens den var helt lille."

Til gengæld kan hun godt være lidt bekymret over, at folk måske ikke helt har overvejet grundigt nok, om det er en god ide at anskaffe en hund.

"Jeg kan fornemme, at nogle folk måske er kommet lidt nemt til deres hund, og måske så også lidt nemt opgiver den og leverer den videre igen. Når man fredag eftermiddag kan beslutte, at man vil købe en hund, og så have den lørdag, så har det måske været lige nemt nok og måske ikke helt gennemtænkt."

Ifølge Gitte Westen Breaum er der også nogle, der glemmer, at de køber en hundehvalp og ikke en voksen hund. De har måske set folk komme gående med en voksen hund, der går pænt i sin snor. Men har glemt hele opstartsfasen, hvor den lille hvalp bider i alting, skal op om natten, gnaver i sko eller legetøj, ikke kommer, når man kalder, ikke er renlig og generelt bare skal til at lære alt om verden omkring den.

Det er nogle af de hundeejere, der henvender sig til KæledyrsKompagniet for at få hjælp, f.eks. gennem holdtræning eller online rådgivning. Og her har Gitte Westen Breaum oplevet en øget efterspørgsel i løbet af coronapandemien.

"Jeg kan give folk lidt ro og håb og nogle gode ideer. Lære dem at bruge psykologi frem for magt og lære dem at stimulere deres hund på den rigtige måde. Hvis en hund f.eks. gnaver i skoene, kan man lade den søge sin hundemad på gulvet, i haven eller i hundelegetøj lavet til det. Og stimulere den ved at komme ud sammen med andre hunde."

Ud over holdtræning og online rådgivning tilbyder KæledyrsKompagniet også "hundeleg". Et koncept, der går ud på, at hundene slippes løs og leger sammen efter blandt andet alder, størrelse og temperament.

"For nogle er det en stor mundfuld at slippe deres hund løs sammen med mange andre, men hundene synes, det er fantastisk at socialisere. Den hund, som pt. har gået hos os i længst tid, er Samba, som har deltaget fast i 12 år," fortæller Gitte Westen Breaum.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk