20. juni 2018
gjfoto
Foto: gjfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvielse af ny SFO på Ejby Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indvielse af ny SFO på Ejby Skole
Heden - 27. december 2016 kl. 11:16
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indvielsen af en ny SFO på Ejby Skole betyder mere bevægelse for eleverne og bedre udnyttelse af skolens fælleslokaler. Skolen bliver udvidet med i alt 462 m2 og er blevet ombygget for at samle skole og SFO på én adresse.

Fredag den 16. december kl. 10.00 var der indvielse på to nye tilbygninger på Ejby Skole. En utidssvarende og skimmelramt bygning, der rummede den tidligere SFO, bliver skiftet ud med nye, friske lokaler. Det giver bl.a. plads til mere bevægelse på skemaet, så skolen fremover bedre opfylder kravene i Skolereformen.

En fremtidssikring
af Ejby Skole
Den ene af de to nye tilbygninger kommer til at rumme ungdomsklubben og den anden tilbygning er et nyt bevægelsesrum, der både kan bruges i indskolingen og af SFO’en. Sammen med tilbygningerne har der også været ombygninger inde i den eksisterende skole, hvor der er etableret et bevægelsesrum til eleverne på mellemtrinnet og udskoling.
"Det er rigtig godt, at vi nu fremtidssikrer Ejby Skole, så den bl.a. kan leve op til kravene i Skolereformen om, at bevægelse er blevet en større del af undervisningen", siger formand for Skoleudvalget Helle Poulsen.


Bevægelse for store og små
Ungdomsklubben er bygget i samme arkitektonisk stil som resten af skolen, men det nye bevægelsesrum på 200 m2 er bygget med små vinduer, der "hopper rundt på facaden". Det symboliserer det liv og den aktivitet, der foregår inde i bygningen.
"Jeg synes, at det er nogle gode løsninger, der er fundet på Ejby Skole, og jeg er meget tilfreds med tanken om, at vi udnytter vores bygningsmasse optimalt. På den måde undgår vi, at bygninger står tomme store dele af døgnet", siger formand for Ejendoms- og Driftsudvalget Søren Brask.
Med en placering af alle skole- og SFO aktiviteter på samme adresse har det også været nødvendigt at etablere ny legeplads. Arbejdet er gået i gang og legepladsen får en stor mooncarbane, et nyt snurreområde, et stort gyngeområde, ny boldbane og sand-vandlegeplads. Desuden er mange af legeredskaberne fra den gamle legeplads genbrugt, så der bliver mulighed for mange forskelligartede aktiviteter for børn i alle aldre.


Fakta om ombygningen
Ejby Skoles SFO havde til huse i den gamle Ejby Lille Skole, Skovvang 2, Ejby. Lilleskolen blev bygget i halvtredserne, men var på grund af indtrængende fugt både fra undersiden og oversiden af bygningen, og den deraf følgende udvikling af skimmelsvamp, ikke længere egnet SFO og skoleaktiviteter.
Området for mellemtrin og udskoling er også ombygget, da man har fjernet alle plantekasserne i fællesområdet og opdelt fællesområdet i to, således at mellemtrin kan arbejde i grupper uden at blive forstyrret af udskolingseleverne og omvendt. Derudover, er der skabt direkte adgang fra mellemtrinnet til det nyetablerede bevægelsesrum på den gamle faggang samt direkte adgang til udearealer via en gangbro. I kælderen, er der skabt et nyt håndværk-design lokale.
Facaden på det nye bevægelsesrum er af gul tegl, som resten af skolen, men er alligevel anderledes, da teglpladerne er lagt som teglspån.
Selve ombygningen har været opdelt i 8 fagentrepriser, hvor Wium A/S har den største entreprise med byggeri af hele det nye bevægelsesrum. Bygherrerepræsentationen er blevet varetaget af kommunens afdeling Anlæg, team byggeri, som har Brunsgaard og Lauersen som bygherrerådgiver.
Når selve legepladsentreprisen er udført af firmaet Lillebjørn, har Ejby Skole og Projektcenter Køge Bugt indgået aftale om, at der udføres et stort amfiteater lige udenfor det nye bevægelsesrum. Det bliver en helt ny og spændende udnyttelse af den store grund, som skolen ligger på.
Køge Byråd har givet en anlægsbevilling på 13,5 millioner kroner til ombygningen af Ejby Skole og legeplads.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk