20. september 2021
Sent fredag aften blev Spar i Borup ramt af en brand, som ser ud til at holde forretningen lukket gennem de kommende tre-fem måneder. Foto: Spar Borup
Sent fredag aften blev Spar i Borup ramt af en brand, som ser ud til at holde forretningen lukket gennem de kommende tre-fem måneder. Foto: Spar Borup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Igen - brand hos Spar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen - brand hos Spar
Heden - 19. april 2021 kl. 11:08
Af henrik Førby jensen

- Vi er chokerede. Det er surrealistisk. Jeg vil tro, at der går tre til fem måneder, før vi kan åbne igen, konstaterer købmand Knud Laustsen.

Han har drevet Spar i Borup gennem 29 år og fredag aften var der for anden gang brand i forretningen - første gang var i 2012.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog klokken 23.31 en melding om brand hos Spar på Hovedgaden 12 i Borup.

Politi og brandvæsen ankom på adressen cirka 23.45 og kunne konstatere, at branden er opstået i købmandsbutikkens kontorområde. Der er ikke sket nogen personskade ved branden, oplyser pressemedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Branden blev opdaget af et alarmfirma, da alarmen gik. Et kontor er udbrændt. Branden er desuden trængt gennem en væg til butikken, hvor varer i den ene ende af lokalet er skadet og lokalet har fået sod- og røgskader, siger pressechefen.

Brandens arnested er kontorlokalet, hvor politiet nu vil undersøge el-installationer som den mulige kilde - muligvis med assistance fra Dansk Brand- og Sikringsteknologisk Institut, oplyser Martin Bjerregaard. Ilden blev hurtigt slukket og umiddelbart tyder det på, at branden er opstået som et »hændeligt uheld, fortæller pressemedarbejderen.

- Det er ikke sådan, at der stod meterhøje flammer op af taget og der er ikke noget, der tyder på nogen kriminel aktivitet i forbindelse med branden, fortæller han.

På Faceboook strømmer det ind med sympatitilkendegivelser fra Borups borgere.

- Det er jeg ked af at læse på jeres vegne. Håber I vender stærkt tilbage, selvom vejen kan være bumlet - for vi kan ikke undvære jer i vores lokal samfund, skriver Mette Alstrøm Teingaard Borch for eksempel. Hvornår butikken kan genåbne er endnu uvist.

- Spar bliver desværre nød til at holde lukket imorgen og frem pga brand i nat. Vi har ikke et overblik over skaderne men de er ret omfattende. Så mere info i næste uge, skriver indehaverne, der underskriver sig familien Laustsen. Lokalsamfundet håber da også på en snarlig genåbning.

- Vores største medfølelse for hele familien samt alle ansatte. Håber I snart kan genåbne igen, for vi kan ikke undvære vores allesammens Spar, skriver Niels Kristensen i sin Facebook kommentar.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk