23. september 2020
Elmehuset, der ligger i Borup, er Køge Kommunes familietilbud til gravide og familer med børn i alderen 0-6 år, som har brug for hjælp og støtte til at få familielivet til at fungere bedre.
gallery icon

Se billedserie

Elmehuset, der ligger i Borup, er Køge Kommunes familietilbud til gravide og familer med børn i alderen 0-6 år, som har brug for hjælp og støtte til at få familielivet til at fungere bedre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I Elmehuset får familier hjælp til at komme videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Elmehuset får familier hjælp til at komme videre

Køge Kommunes familietilbud Elmehuset ligger i Borup, og her kan familier med 0-6-årige børn og gravide få støtte og vejledning. I Elmehuset ved man, at alle på et tidspunkt kan få brug for hjæ

Opdateret 03. september 2020 kl. 08:39
Heden - 03. september 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På hjørnet af Hovedgaden og Elmevej i Borup ligger et stort rødt hus. Elmehuset hedder det. Og hyggeligt ser det ud med røde mursten og hvidsprossede vinduer.

Indenfor er der også indrettet et par hyggelige stuer og lejligheder på førstesalen. Men en række samtalerum, mødelokaler og kontorer afslører, at det ikke er helt almindelig beboelse.

Elmehuset kan man komme til som familie med børn i alderen 0-6 år eller som gravid, hvis man har problemer med at få familielivet til at fungere. Huset hører under Køge Kommune og tilbyder forskellige former for hjælp og støtte til hele familien.

Mette Skat Persson er leder i Elmehuset, og hun har indvilget i at åbne dørene og fortælle om huset, som hun har været leder for de seneste halvandet år.

En af de ting, hun lægger vægt på, er, at Elmehuset er for alle familier, og at man ikke bliver stemplet, selvom man i en længere eller kortere periode har sin gang i huset. Mens nogle familier selv opsøger hjælp for at få en bedre familiedynamik, er der også mange, der bliver henvist via kommunen. Og Mette Skat Persson ved, at det kan være meget følsomt.

"Er der noget, der er sårbart, er det at få at vide, at man som forælder har brug for hjælp. Det er meget tabubelagt. Men vores værdigrundlag er netop, at alle familier kan have brug for en hjælpende hånd. Vi har familier fra alle grupper og alle samfundslag. Og vi tror, at alle forældre har potentiale og mulighed for at udvikle sig. Man kan altid blive klogere. Uanset hvor man er i sit liv, og hvad der er sket, inden man kommer i Elmehuset. "

Med den indstilling arbejder de 13 familiebehandlere, der er uddannet inden for bl.a. pædagogik, psykologi og sygepleje, på at lave et godt tilbud til de enkelte familier.

"Vi gør meget ud af at individualisere tilbuddene. Vi bruger tid på at undersøge, hvor problematikken kan ligge. Derfra laver vi en behandlingsplan og ser på, hvilke tilbud der giver mening. Det er meget vigtigt, at det giver mening for forældrene at være her. Og selvfølgelig er det altid med fokus på, at det er til gavn for barnet."

Elmehuset har to-tre tilbud om ugen, som er en blanding af gruppeforløb og individuelle samtaler.

Ved gruppeforløb kommer man typisk to gange om ugen og deltager f.eks. i en småbørnsgruppe, en voksengruppe eller træner tilknytning med sit barn i vand.

De individuelle tilbud kan f.eks. være et forløb, hvor man optager en legesituation, som man bagefter ser sammen med forældrene. På den måde er det muligt at se, hvad der fungerer godt, og hvad der er uhensigtsmæssigt i samspillet mellem barn og forældre.

"Rigtig meget af vores behandling går gennem forældrene ud til barnet. Vi er aldrig alene med børnene, det er altid sammen med forældrene. Forældrene er de personer, børnene er mest afhængige af, så det er dem, der skal lære at gøre noget andet."

Når en familie bliver henvist til familiebehandling, vil det typisk være, fordi man har et barn, som viser tegn på mistrivsel, f.eks. ved at være alt for stille eller alt for aktivt.

Men man kan også komme, hvis man på en eller anden måde er kommet skævt ind i forældreskabet - hvis fødslen f.eks. har været meget voldsom, hvis man er blevet ramt af en fødselsdepression, eller hvis barnet helt fra starten har været meget sygt eller har grædt meget. Så kan man have brug for støtte til at komme tilbage på rette spor.

Og så er der de familier, hvor man allerede i graviditeten er klar over, at der er behov for hjælp, hvis forældrene f.eks. selv har haft en sårbar barndom.

"De kan have brug for støtte til, hvordan de f.eks. giver omsorg, hvis de ikke selv har fået den omsorg, de havde brug for," fortæller Mette Skat Persson.

Ud over de ambulante tilbud råder Elmehuset over fire lejligheder, som familier med brug for ekstra støtte kan benytte i hverdagene. Her er der også personale morgen og aften, så der er mulighed for hjælp til at komme af sted om morgenen og til puttesituationen om aftenen.

Hvor langt forløbet i Elmehuset bliver, afhænger af familiens situation. De korte forløb strækker sig typisk over et par måneder og kan f.eks. være deltagelse i en efterfødselsgruppe.

"Her kan moren have behov for at tale med nogle behandlere og med nogen, der har det som hende selv. Hun har brug for at opdage, at andre har det på samme måde, og få nogen redskaber til at arbejde videre og komme ovenpå."

Ved et længere forløb kan det f.eks. være et barn, der i vuggestuen viser tegn på mistrivsel, og hvor forældrene ikke har overskud til at være sammen med deres barn ud fra barnets behov for leg og positivt samvær. Det kan være forskellige omstændigheder, der spiller ind og gør det svært at finde overskud.

Her er målet at genfinde balancen i sig selv, forældreskabet og samspillet med barnet.

"Så laver vi et forløb, hvor vi hjælper forældrene med, hvilke lege de kan lege, og hvordan de læser barnets signaler om, hvilken kontakt det ønsker, eller hvad det har brug for. Nogle forældre har ting med i rygsækken, der gør, at de har svært ved det, og der hjælper vi dem med at forstå barnets sprog, så de kan imødekomme deres barns behov. Det handler lige så meget om at give forældrene det, de skal bruge, for at kunne give det videre til deres børn."

I Elmehuset arbejder man ud fra et neuroaffektivt udviklingspsykologisk grundlag. Fra det øjeblik, man bliver født, skal hjernen udvikles socialt. Det starter med den tidlige øjen- og hudkontakt. At man bliver talt til og taget sig af. Her gør hjernen sig nogle erfaringer i forhold til at få dækket både fysiske og psykiske behov, forklarer Mette Skat Persson.

Der er forskellige udviklingsfaser, og barnet udvikler sig hurtigt, så derfor er det vigtigt at komme i gang med hjælp og støtte så tidligt som muligt, hvis der er behov for det.

"Tiden spiller en faktor for, hvor hurtigt barnet får det, det skal have. Det er derfor, man siger, at de første år af et barns liv er enormt vigtige for, hvordan man udvikler sig og klarer sig. Det er i de første år, indsatsen skal ligge, hvis det ikke skal blive meget svært for børnene senere. Og det er ofte der, det bliver svært. Det kan virke meget intensivt, men tiden arbejder imod, og det er svært for forældrene at bryde mønstre, så man er nødt til at arbejde ret intensivt, for at det kan gå så hurtigt, som barnet har brug for."

Under hele forløbet ligger det medarbejderne i Elmehuset meget på sinde at møde forældrene åbent, ærligt og forstående, så der ikke er nogen, der skal føle sig som dårlige forældre.

"Du kan ikke gøre for, hvad du selv har fået med eller ikke har fået med som barn, og du kan ikke lære nogen noget, du ikke selv har lært. Så der er ingen, der kan bebrejdes, hvis de har brug for støtte og hjælp. I stedet prøver vi at få forældrene til at se Elmehuset som en mulighed for at få input og læring om, hvad der er vigtigt for deres barn. For at sikre et godt barneliv, men også et godt ungdoms- og voksenliv."

For nogle af de familier, der får tilbudt hjælp og støtte i Elmehuset, kan frygten for en tvangsanbringelse af deres barn trænge sig på. Men her er det vigtigt for Mette Skat Persson at understrege, at det i Elmehuset ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er ved at få anbragt sit barn eller ej.

"Vi er bare et hus, der skal støtte og hjælpe, der hvor det giver mening. Som udgangspunkt er vi ikke et sted, som skal observere på, hvor god en forælder er. Vi arbejder tæt, tæt sammen med forældrene og fortæller ikke noget videre til myndighederne, uden at forældrene er orienteret. Vores primære mål er at støtte og hjælpe og finde det potentiale, der er, for at nå et skridt videre den rigtige vej. I Elmehuset udfører vi familiebehandling, mens det er myndighederne, der afgør, om der er fremgang, eller om der skal et andet tilbud til."

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk