1. marts 2021
Heidi Hvid har været hårdt ramt af coronarestriktioner, lige siden hun overtog forpagtningen af Harekær Cafe ved Harekær Golfklub den 1. oktober 2020.
Heidi Hvid har været hårdt ramt af coronarestriktioner, lige siden hun overtog forpagtningen af Harekær Cafe ved Harekær Golfklub den 1. oktober 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Harekær Café - klar til genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harekær Café - klar til genåbning
Heden - 17. februar 2021 kl. 08:30

Det har været en hård start for Heidi Hvid, som den 1. oktober 2020 overtog forpagtningen af Harekær Café ved Harekær Golfklub ved Ejby

"Jeg vidste godt, det var en svær tid at starte på. Sæsonen var ved at lukke ned for golfspillerne, og corona lå og 'ulmede' i baggrunden. Men corona ramte meget hård i slut 2020, og det betød total nedlukning. Også for de spillere, som stadig var aktive og sukkede efter en varm kop kakao eller en bid mad efter en runde golf. Men vi hilste og vinkede til hinanden på parkeringspladsen, hvilket var meget positivt."

Heidi Hvid valgte at holde åbent for Take-Away som dagens ret, og det har der været en pæn støtte til, oplysre hun. Også julefrokost og nytårsmenuen var populær.

"Jeg har ikke haft lysten til at lukke helt ned, som mange andre, der normalt har Take-Away, gør. For det første vælger jeg 'kampen' om at overleve - mange bække små - men det er også vigtigt, som ny forpagter, at være aktiv og få en slags bånd til de lokale. Både så de ved, jeg er her og absolut vil være her, når der bliver åbnet op, men også så de kan se, hvad jeg byder ud med. På den måde ved de, hvad jeg kan, og forhåbentlig er det mig, de vælger, når de på et tidspunkt skal holde deres næste fest, har brug for mad udefra eller blot vælger at komme forbi, når caféen er åben igen til at nyde en bid mad og en tår at drikke," siger Heidi.

I begyndelsen af januar brugte Heidi også tiden til at få lavet forbedringer og istandsætte køkkeng og opvaskerum.

"Efter overtagelsen kunne jeg hurtigt mærke, at der skulle ske lidt ændringer for at bruge køkkenet optimalt. Specielt så der er mere plads og bedre muligheder for personalet, når vi kan arbejde optimalt igen. Vaskepladsen er rykket ud i eget lokale, således at køkkenet nu er åbnet helt op, så der både er en afdeling til 'koldt køkken' og 'varmt køkken'. På denne måde er der mere plads og bedre flow i køkkenet og plads til flere anretninger. Vi er nu klar til at tage imod gæster, når vi må."

Harekær Café har haft "Take-away - dagens ret" siden uge 44. Kun med en enkelt uge i uge 1, som var lukket pga. renovering.

Heidi viser i den grad viljestyrke for at kæmpe for sit levebrød og sin glæde over at lave mad til andre.

Retter bliver nøje gennemgået og beregnet. Heidi gør sig umage med at tilbyde retter til alle. Både af udbud og i pris.

Normalt ligger en ret på mellem 75-95 kr. pr. person. Om lørdagen er der altid specialtilbud på 3 retter for 150 kr. Det er muligt at tilkøbe forret og dessert de andre dage. Alle dage er der også børneretter til 40 kr.

Uge 8 i vinterferien er Heidi gået "All In". Det er børnenes vinterferie, og derfor har Heidi udvidet hele ugen med masser af tilbud.

Tirsdag til søndag er der "morgentilbud", hvor en morgenmadspakke kan hentes mellem kl. 8 og 11. Til frokost er der dejlige frokosttilbud, som kan hentes mellem kl. 11 og 14, og aftensmaden er til en fast pris til 65 kr., hvor man selv kan vælge sin ret hver dag ud fra de seks retter, der tilbydes. Til dem, som ønsker seks dages mad hos Heidi, har hun en specialpris på 350 kr. pr. person.

"Jeg ved, at der er mange, som ikke rejser, kan tage på museer, besøge hinanden eller andre spændende tiltag med børnene eller børnebørnene i vinterferien. Derfor har jeg valgt at udvide konceptet. En hyggelig morgenpakke, en lækker frokost eller en børnevenlig og billig aftenret er, hvad jeg kan tilbyde, for at gøre det hyggeligt for alle i vinterferien. Jeg er selv alenemor til to teenagere, og vi savner selv en 'alternativ mulighed', når det skal være nemt og lækkert, derfor tænkte jeg på dette koncept," fortæller Heidi.

Det er ingen hemmelighed, at Heidi laver nye tiltag og spændende ting, når der byder sig en højtid eller blot til hverdag. Trods en hård start og en total nedlukning er Heidi stadig optimistisk og klar til at lave mad.

"Min forhåbning er at der bliver lukket op - bare en smule - når vi når påske. Sæsonen i golfklubben starter, og jeg tror, vi alle venter på at kunne samles til f.eks. en dejlig påskefrokost. Jeg er allerede nu klar til at tage imod påskefrokostbestillinger, hvor man ligesom til jul kan vælge en lille, stor, luksus eller 'sammensæt selv'-frokost. Endelig glæder jeg mig til foråret. Når corona er på nedgang, lyset kommer, og det grønne springer ud, så er der forhåbninger. Jeg er omgivet af smukke grønne omgivelser - og grøn er jo håbets farve," afslutter Heidi.

Se mere på www.harekaercafe.dk

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk