17. december 2018
Sagnlandet 4 uge 48
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå på opdagelse i julens traditioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gå på opdagelse i julens traditioner
Heden - 27. november 2018 kl. 11:57
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvorfor spiser nissen risengrød? Og hvorfor er han klædt i træsko, hue og vest med knapper?
Svaret ligger i livet på land og i by som det så ud for lidt over 150 år siden, fortæller formidlingsansvarlig i Sagnlandet Lejre, Lasse Stockholm Nielsen, som netop nu er i fuld gang med forberedelserne forud for de tre første weekender i december, hvor Sagnlandet Lejre slår dørene op til et væld af juleaktiviteter for hele familien.
Og programmet er tæt pakket. Med alt fra tinværkstedet, hvor gæve landbokarle giver børn og voksne en hjælpende hånd med at støbe deres egen tinsoldat eller julefigur, til bolsjekogeriet hvor man kan være med til at lave sukkerstads og slikkepinde, og til potteriet hvor man kan få hænderne i leret og dekorere stads til træet med 1800-tallets nyeste pynteteknikker.
Og så er der jo det med grøden. Og nisserne. Og historien bag det hele, som børn og voksne kan udforske i Sagnlandet Lejres nissefolder, der gennem en landskabstur fyldt med gåder og nissehistorier guider folk igennem grødens historie.
For dengang, omkring midten af 1800-tallet hvor mange af vores nuværende juletraditioner opstod, var det nemlig ganske nyt og fornemt at koge sin grød på risengryn.
-Det at spise risengrød til jul er noget borgerskabet i byerne begynder man på i starten af 1800-tallet. Hos den mere velbemidlede del af befolkningen vil man ikke spise det sammen som fattigfolkene på landet, der koger deres grød på byg, havre eller rug, som de til hverdag koger med vand og ved særlige lejligheder, for eksempel til jul, flotter sig og laver på mælk, forklarer han, og siger med et slet skjult grin, at det blandt andet også er derfor, at man som bybo midt i 1800-talet går skridtet videre, og blander både hakkede mandler og flødeskum i grøden, som herefter serveres som ’risalamande’. Her er traditionen med at koge julegrøden på de importerede risengryn nemlig nået ud hos landbefolkningen, der med stolte miner sætter risengrød på julebordet og i stalden til nissen.
Nissen, han rejser til gengæld den anden vej, for det er på samme tidspunkt – midt i 1800-tallet - at nisser begynder at have noget med jul at gøre. Og her er det igen borgerskabet der er på spil, fortæller den formidlingsansvarlige:
- Borgerskabet tager nissen, som hidtil har været et helårsfænomen, en lille ofte gnaven gut, som man gerne skulle holde sig gode venner med, til sig, og associerer ham med julen. Og grøden, som længe har været et af de greb som landbefolkningen har brugt til at indynde sig hos den lille husgud med den lange historie, følger med. Det samme gør nissens tøjsmag der selv i dag, ofte minder ganske meget om hvordan datidens husmandsfolk gik klædt, siger Lasse Stockholm Nielsen med et stort smil, og fortæller, at det på den måde er nissen der er klædt som 1800-tallets bønder, frem for 1800-tallets bønder der er trukket i nissetøjet.
Tid og sted: 1.-2., 8.-9. og 15.-16. december kl. 11-16. Gratis entré. Se mere på www.sagnlandet.dk

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk