5. august 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frank fra Havdrup cykler til tops i Pyrenæerne for en verden uden sclerose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frank fra Havdrup cykler til tops i Pyrenæerne for en verden uden sclerose
Heden - 23. juni 2021 kl. 08:30

250 danske cykelentusiaster er i øjeblikket i fuld gang med at træne på den tohjulede for at blive klar til september, når de kæmper sig i mål på de afgørende Tour de France-bjerge i Pyrenæerne. En af dem, der allerede nu bruger mange timer i sadlen, er Frank Gross Bergenholtz fra Havdrup, der har valgt at tage kampen op mod de franske bjergtoppe på sin cykel, men også mod en verden uden sclerose. Det er nemlig sammen med resten af rytterne på Scleroseforeningens cykelevent, Cykelnerven, at han samler ind til forskning i sclerose på sin tur op ad Tour-bjergene.

På Cykelnerven deler alle 250 deltagere en fælles passion for bjergcykling af den krævende slags. Men de har også en fælles mission. De cykler nemlig også for at samle penge ind til forskning i sygdommen sclerose - en sygdom, der gennemsnitligt rammer to danskere hver dag. Faktisk har Danmark en af verdens højeste forekomster af sclerose, og på bare 20 år er antallet af danskere med sclerose fordoblet.

I dag lever over 17.200 danskere med den uhelbredelige sygdom, og i kampen mod en verden uden sclerose og et bedre liv med sygdommen, indsamler cykelrytterne hvert år et stort millionbeløb ind til den forskning, der skal være med til at sætte en kæp i sclerose-hjulet.

Hver enkel rytter er altafgørende for at samle penge ind til den livsvigtige forskning, og det er da også en af grundene til, at Frank Gross Bergenholtz fra Havdrup, atter ifører sig en Cykelnerven-trøje og trofast sætter sig op på den tohjulede:

- Jeg er så heldig, at mit firma, Hempel, er hovedsponsor for Cykelnerven. Vi er 11 fra virksomheden, der stiller op i år, og det giver et helt særligt sammenhold mellem os, selvom mange af os ikke har berøring med hinanden fagligt, fortæller Frank og fortsætter:

- Der er en helt unik atmosfære over Cykelnerven - både under træningen i Danmark og ikke mindst under selve eventet i Frankrig. Cykling er en utrolig social sport, hvor man møder cykelentusiaster og har samtaler fra alt om cykling til familieliv eller hobbyer. Den vigtigste motivation for at deltage i lige præcis Cykelnerven er selvfølgelig bevidstheden om, at vores cykling handler om fundraising i sclerose. Det er dejligt at vide, at jeg kan dyrke en sport og være med til at bekæmpe en frygtelig sygdom.

Hempels indsats er guld værd
Cykelnervens ambassadør og cykelekspert, Dennis Ritter, står igen i år for at udvælge Cykelnervens rute, som hvert år tager udgangspunkt i de bjerge, eksperter verden over udråber som værende de mest afgørende for dette års Tour de France. Og her var der ingen tvivl. Det bliver i Pyrenæerne, det endelige slag skal slås.

- Rutemæssigt er jeg meget spændt på etaperne i Pyrenæerne, hvor løbet helt sikkert bliver afgjort i år. Det er en meget skrap og seværdig menu, Tour-arrangørerne serverer i løbets sidste tredjedel. De har fundet nogle af de længste og sværeste stigninger, Pyrenæerne kan byde på. Og heldigvis er det de samme stigninger, vi i Cykelnerven skal ned og prøve kræfter med, fortæller Ritter og fortsætter:

- Rytterne skal især glæde sig til Col du Portet, der er det højeste pas i de franske Pyrenæer. Her skal vi helt op i den tynde luft i 2.215 meters højde over havet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Tour-etapen op til Col du Portet kommer til at blive historisk og mindeværdig. Det bliver en kæmpestor oplevelse for alle.

Det bliver således etaperne 16, 17 og 18, som Frank og de resterende Cykelnerveryttere skal køre i Pyrenæerne, og netop dette område danner rammerne for både en hård og bjergrig afslutning. Her kan også nævnes bjerge som Col de la Cour og Col de val Louron-Azet, men også et par af de mest legendariske bjerge i Tour-sammenhæng, nemlig Col du Tourmalet samt Hautacam. Og det kræver da også en vis portion træning, dedikation og ikke mindst indsats at kunne træne sig op til disse etaper.

De 250 deltagere er fordelt på ni hold rundt om i landet - heriblandt Team Hempel, som i år tæller 11 ryttere. Hvert hold har sin egen kaptajn, som på frivillig basis arrangerer og koordinerer både træning og fundraising i mange måneder forud for turen til Frankrig. Og alle løfter i flok for at samle penge ind til forskning. Takket være lokale sponsorer og lokal støtte har Cykelnervens ryttere samlet tæt på 30 millioner kroner ind til forskning i sclerose siden starten tilbage i 2014.

- Hver eneste rytter på holdet gør en meget stor indsats for at skaffe sponsorater, sælge logopladser på holdets cykeltøj og ikke mindst arrangere lokale events, der kan sikre de nødvendige midler til forskning i sclerose. Corona har ikke gjort den indsats lettere. Derfor er vi ekstra glade for den fantastiske opbakning fra det lokale erhvervsliv, som selv i svære tider vælger at støtte deres lokale hold. Det er simpelthen guld værd, fortæller Mette Hjulmand Leonhard-Hjorth, der leder Cykelnerven hos Scleroseforeningen.

Tour-eksperten bakker op
Hempels ildsjæle og resten af Cykelnerven får selskab af en stribe kendte og garvede TV- samt sportsfolk, når de rammer Pyrenæerne til september. Her tæller blandt andet Claus Elming og Peter Tanev, legender fra fodboldlandsholdet, som Martin Jørgensen og Thomas Helveg, to af medlemmerne af den originale OL-Guldfireren, Eskild Ebbesen og Niels Laulund, samt Tour de France-ekspert, som nævnt, Dennis Ritter:

- Hvert eneste år slår det mig, hvor livsbekræftende og hjertevarmende det er at dele cykeloplevelser med andre mennesker. Den begejstring og glæde, Cykelnerven-deltagerne kommer med, er utrolig smitsom. Og det at bestige bjerge sammen - som jo for os alle er en fysisk meget krævende udfordring - giver en stolthed og en lykkerus, der ikke kan sammenlignes med andet, jeg kender til. Samtidig ved vi jo alle, at vi er der for en sag, der skal hjælpe alle med sclerose nu og i fremtiden. Det giver et ekstra stærkt bånd og sammenhold, hvilket man også tydeligt mærker før, under og efter løbet, fortæller Ritter.

Cykelnerverytterne kører i år fra 15. til 18. september, og når rytterne kører over målstregen den 18. september, kan de fejre fire hårde og oplevelsesrige etaper med 362 kilometer bjergkørsel i Pyrenæerne og ikke mindre end cirka 10,989 højdemeter.

Følg Cykelnerven på Facebook.com/Cykelnerven eller www.cykelnerven.dk.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk