12. december 2017
Foredrag om franz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foredrag om Franz Schubert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredrag om Franz Schubert
Heden - 16. maj 2017 kl. 09:34
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mød Mathias Hammer, der bl.a. er kendt fra P2 og DR’s Klassiske Musikquiz, til et foredrag om Franz Schuberts liv og musik. Det foregår på Teaterbygningen mandag den 29. maj kl. 19.00.

Et musikalsk geni
Komponisten Franz Schubert var bare 31 år, da han døde i 1828. Det er en gåde, hvordan han i sit korte liv kunne nå at skrive næsten 1000 værker. Det er værker, der taler direkte til os i dag, og som er blandt de mest spillede i koncertsale i hele verden. Og det er værker, der rummer en overjordisk skønhed og sårbarhed. Schubert var et musikalsk geni, som døde fattig og ukendt. Først efter hans død blev hans værker vakt til live. Selv nåede Schubert aldrig at opleve succesen.

Hvem var Schubert egentlig?
Ved dette foredrag vil Mathias Hammer fortælle den tragiske historie om Schubert. Hvem var han? Hvad påvirkede ham? Og hvad kendetegner hans musik? Det er historien om et menneske, der forfulgte sin skabertrang og tilsidesatte sin egen lykke. Og det er historien om det romantiske gennembrud og individets, kærlighedens og dødens indtog i musikhistorien.

Om foredragsholderen
Mathias Hammer er musikformidler, pianist og radiovært på DR P2. Han afholder koncertintroduktioner for DR SymfoniOrkestret og er bl.a. tilknyttet sommerfestivalerne i Hindsgavl og Frederiksværk som musikformidler.

Mathias Hammer har siden 2010 været programvært på P2. Hans podcast-serier er to gange nomineret til en Prix Europa - blandt andet en serie om Carl Nielsens symfonier. Han er aktuel med en ny podcast-serie 'Efterklange af Niels W. Gade'.

MikroFonen
Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Musikforeningen Bygningen, Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. Arrangementet er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje. Køb billet à 80 kr. på koegebib.dk. Ungdomsrabat for studerende og unge under 25 år.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk