22. januar 2021
Ole Hansen, tidligere borgmester i den gamle Skovbo Kommune, og Erik Swiatek, medlem af Byrådet og formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune, klippede ved fælles hjælp det røde bånd over og indviede dermed første etape af omfartsvejen ved Borup.
gallery icon

Se billedserie

Ole Hansen, tidligere borgmester i den gamle Skovbo Kommune, og Erik Swiatek, medlem af Byrådet og formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune, klippede ved fælles hjælp det røde bånd over og indviede dermed første etape af omfartsvejen ved Borup.
Foto: Marie Louise Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første etape af omfartsvejen ved Borup er nu åben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første etape af omfartsvejen ved Borup er nu åben

Se billeder fra indvielsen af det første stykke af omfartsvejen

Heden - 04. december 2020 kl. 12:30
Af Marie Louise Rasmussen

Nu er det ganske vist.

Første etape af omfartsvejen ved Borup, som har været undervejs i 40 år, er nu åben.

Forud for åbningen blev der afholdt indvielse, som dog var begrænset til 10 personer pga. corona.

Blandt de 10 var tidligere borgmester i den gamle Skovbo Kommune, Ole Hansen, og nuværende medlem af Byrådet og formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune, Erik Swiatek.

Det var også de to, der havde fået æren af - ved en fælles indsats - at klippe det røde bånd over.

Men inden da blev der holdt et par taler i den bidende decemberkulde.

”Det er et projekt, der har været efterlyst af en stor majoritet af borgerne i Borup i en årrække. Vi er meget glade for, at vi fra byrådet har kunnet sikre de midler, der skal til, så vejen bliver en realitet til gavn for borgerne i byen og ikke mindst for skolebørnene, som i fremtiden får langt mindre tung trafik på deres skolevej,” sagde Erik Swiatek i sin tale.

Ole Hansen var også begejstret for, at første etape af omfartsvejen nu endelig er en realitet. Som borgmester var han i sin tid med til at arbejde med forberedelserne til vejen.

"Efter jeg stoppede i politik, har jeg fulgt med på sidelinjen, og det har frydet mig at se, at borgerne i Borup har prioriteret det højt, og at Byrådet også har været med på det," sagde han.

Efter talerne blev Ole Hansen og Erik Swiatek bevæbnet med hver sin saks og sørgede for at klippe det røde bånd over.

Kort efter blev de sidste afspærringsskilte fjernet, og de første bilister kunne prøvekøre vejen.

Et vigtigt signal
En af dem, der også er glad for den nye omfartsvej, er Karsten Jensen, næstformand i Borup Borgerforening.

I 2018 nedsatte borgerforeningen en følgegruppe, der skulle arbejde med den nye omfartsvej, og gruppen har ifølge næstformanden leveret et rigtig godt stykke arbejde.

Derfor glæder han sig over i dag at kunne være med ved indvielsen.

"Da de sidste penge blev sat af til at lave omfartsvejen helt færdig, åndede vi lettet op i borgerforeningen. Og vi er meget begejstrede for, at første etape nu er taget i brug. Det er et vigtigt signal."

Den første etape af omfartsvejen strækker sig fra rundkørslen ved Møllevej, forbi Møllebankerne I og med adgang til Møllebankerne II – og senere muligvis Møllebankerne III.

I budgettet for 2021-24 har forligspartierne afsat i alt 23 mio. kr. til at færdiggøre hele Borup omfartsvej, som vil ende med at strække sig hele vejen til Ryeskovvej ved jernbanen nord for Borup.

Den konkrete udformning af den resterende del af Borup omfartsvej er endnu på tegnebrættet – f.eks. er tilslutninger til eksisterende vej- og stianlæg ikke fastlagt. Der vil i den forbindelse blive afholdt et digitalt borgermøde i januar 2021, hvor såvel repræsentanter fra forvaltningen samt fra Teknik- og Ejendomsudvalget vil præsentere tankerne bag projektet og inddrage borgerne i den videre proces.

Borup omfartsvej helt frem til Ryeskovvej er planlagt til at stå færdig i 2024.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk