30. november 2020
Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et fantastisk liv på fortællingernes holdeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et fantastisk liv på fortællingernes holdeplads

74-årige Kim Greiner fra Borup har mod på livet. De mange oplevelser i ind- og udland formidler han gerne til alle, der vil høre og læse - senest i bogen "En flink dreng, men ...", som blev lanceret ved en reception i weekenden.

Heden - 18. november 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

Når man lever og ånder for - og delvist også af - at rejse, kan det godt være svært, når en corona-pandemi lukker hele verden for rejser.

Sådan har det i hvert fald været for Kim Greiner, 74-årig skov- og landskabsingeniør, forfatter, foredragsholder, københavnerguide og globetrotter.

"Jeg har løbet lidt rundt om mig selv. Fik malet huset udvendigt, tog børnebørnene med til Skagen og Silkeborg og tog en enkelt tur til Tyskland, da det var tilladt," fortæller han.

Men måske har den tvungne rejsepause også ført noget godt med sig. Stilstand på rejsefronten har nemlig givet Kim Greiner god tid til at få færdiggjort selvbiografien "En flink dreng, men ...", som netop er udkommet.

I den anledning har han inviteret til reception i Røde Kors-butikken i hjembyen Borup, hvor der både er disket op med håndsprit, snacks og drikkevarer.

Tæt på indgangen er der sat et bord op, hvor Kim Greiner, iført visir, skiftevis sidder og står og snakker med dem, der køber en bog og vil have den signeret.

"Er du medlem af Indre Mission?" spørger han f.eks. en mand.

"For så er det nok ikke alt, der er lige egnet."

Det er manden dog ikke, så han får bogen med i en frysepose og en opfordring til at tage et glas vin, og så er der klar til næste bogkunde.

Efter en lille times tid er der solgt omkring 15 bøger, og der kommer fortsat folk til.

Når man har skrevet en bog om sit liv, er det en god anledning til at gøre status, og for Kim Greiner er resultatet klart:

"Jeg har haft et fantastisk liv," siger han uden at tøve.

Her tænker han både på barndommen i bl.a. Vanløse, som første del af bogen handler om, om tiden som skovfogedelev og skovtekniker og senere havemester på Landbohøjskolen i København, og om pensionisttilværelsen, som - indtil coronaen satte en midlertidig stopper for det - har været fyldt ud med rejser, research, rundvisninger, foredrag og skriverier.

Nu, hvor det store hus i Borup er betalt ud, tager Kim Greiner og hustruen Gitte gerne på to-tre store udlandsrejser om året, delvist betalt af de penge, der kommer ind fra at holde foredrag på hele Sjælland og lave rundvisninger i København.

En privilegeret tilværelse, er han godt klar over. Men han er heller ikke typen, der bare læner sig tilbage og venter på, at de gode oplevelser skal komme dumpende. Skal man have noget at skrive eller holde foredrag om, er man nødt til selv at lægge en god portion arbejde i projektet.

"Jeg snakkede engang med den tidligere Fulton-skipper Mogens Frohn, og han fortalte, at en rigtig eventyrer var en, der skulle kunne gå en tur op og ned ad Nørrebrogade og bagefter skrive en bog om det. Jeg tog ham på ordet, gik turen et par gange, researchede og lagde det ud på min hjemmeside. Så var der pludselig nogen, der ringede og spurgte, om jeg kunne holde foredrag om Nørrebrogade. Og det er faktisk blevet mit meste solgte foredrag til dato," fortæller Kim Greiner.

Den allerførste rejsefortælling opstod efter en tur til Tyskland.

"Gitte og jeg var taget til Berlin lige efter Murens fald, og oplevelsen af den åbne by, hvor man bl.a. nu kunne gå igennem Brandenburger Tor, gjorde så stort indtryk, at jeg allerede på færgen hjem skrev artiklen 'Forår i Berlin'. Det satte gang i mine rejsefortællinger. For mig er det ikke nok bare at opleve - det skal også formidles videre. Og når folk så kan lide at høre det, jeg formidler, går det op i en højere enhed."

Det er ikke kun de store rejseoplevelser som bestigningen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, eller rejsen med Den Transsibiriske Jernbane, der fylder hos Kim Greiner. En togtur fra Borup til København kan også nemt kaste oplevelser af sig, som er værd at fortælle om.

"Man skal have antennerne ude, så kan man opleve noget overalt," siger han.

Men det er dog de store rejser, der fylder, når han skal fortælle om, hvad der har betydet mest i hans liv. Og her kommer vi ikke udenom oplevelsen af at stå på Afrikas top sammen med hustruen Gitte. Efter fire døgns strabadser og en snigende højdesyge.

"Vi var helt euforiske, og det var bestemt en af vores største rejseoplevelser at bestige Kilimanjaro."

Med i den kategori hører også den førnævnte togtur tværs gennem Sibirien. Ikke på turistklasse, for ægteparret Greiner ønsker den "ægte" oplevelse og mødet med den lokale befolkning.

Togturen fra midt i Sibirien til Vladivostok "ved verdens ende" tog tre døgn, og da der ikke var nogen spisevogn med, måtte de købe, hvad de skulle spise, på perronerne undervejs.

"Det var ikke lige lækkert alt sammen, men folk er så søde og hjælpsomme. Jeg er ikke særlig god til engelsk, men jeg begynder bare at snakke. Og mødet med andre er vigtigt. Jeg skal ikke sidde ret længe i sådan et tog, før jeg kommer i kontakt med de andre rejsende."

Det er da også oplevelsen af, hvordan andre folk lever, der vægter højt for Kim Greiner på rejserne. Det fascinerer ham f.eks. at se, hvordan mennesker i en landsby i Etiopien, der næsten ingenting ejer og bor i huse af grene og tørrede kokasser, alligevel går stolte rundt og sørger for, at der er rent og pænt.

Og så går han heller ikke af vejen for at smage på de lokale delikatesser. Derfor er det bl.a. blevet til en portion græshopper i Mexico, store fede palmelarver i Amazonjunglen i Peru, slanger og frøer i Kina og zebra i Sydafrika.

Heldigvis for Kim Greiner deler hustruen Gitte passionen for at rejse. De mødte allerede hinanden i barndommen, fordi deres mødre var veninder. Da de var 18-19 år, blev de kærester og siden gift, og de har da også fulgtes ad på så godt som alle deres rejser.

Derfor kan de i dag berette om 73 forskellige lande, de har besøgt. For Gitte, som er 73 år, er det lige akkurat nok til at komme med i De Berejstes Klub, for Kim Greiner er det ikke, for han er 74 år og når at blive 75, inden året er omme. Og desværre er det kun ham, der går op i det.

Håbet er, at det bliver muligt at komme med i klubben, som kræver lige så mange besøgte lande, som man er år, når verden åbner igen. Indtil videre er der i hvert fald både planlagt og bestilt tre rejser til 2021. Hvis ellers det lader sig gøre, går turen til Island, til Ecuador og Galapagos og til Victoriavandfaldet mellem Zimbabwe og Zambia og videre sydpå med tog.

Turen til Island bliver med to af de fem børnebørn, for ægteparret deler gerne deres glæde ved rejser med familien. At få børn og børnebørn har været en af de store milepæle i deres liv. Og her spiller formidlingsgenet også ind.

"Vi elsker at fortælle, og vores børn var altid meget velinformerede. Nu fortæller vi også til børnebørnene, og vores søn har arvet noget af det fra mig, for han fortæller også sine børn om alt muligt. Da vores barnebarn Magnus var fem år, ville han gerne have læst op fra Illustreret Videnskab som godnathistorie," fortæller han.

Derudover har det også haft rigtig stor betydning for Kim Greiner, der sloges med ordblindhed i skolen, at han som 21-årig var færdiguddannet skovfoged.

"Det var en lederuddannelse, som krævede en masse bogligt, og som jeg var blevet frarådet at give mig i kast med i det meste af min skoletid. Så det var en stor milepæl for mig, den dag jeg kunne ringe til min far og fortælle, at jeg havde bestået den krævende uddannelse."

12 år som nævning og domsmand har også sat varigt aftryk.

"Det var det vigtigste arbejde i hele mit liv, tror jeg. Jeg ville gerne gøre det så rigtigt og retfærdigt som overhovedet muligt. Men det var også lidt et chok som nævning i Østre Landsret at blive præsenteret for en hel masse dårligdom og skulle tage stilling til det."

Dårligdom har han også mødt i forbindelse med de plejebørn, familien i årenes løb har taget sig af. Nogle af dem havde en rigtig svær baggrund og var blevet udsat for mange svigt. De fik rejseoplevelser og blev en del af familien - nogle så meget, så de hænger ved i dag.

For Kim Greiner handler det om at behandle hinanden anstændigt, og så betyder et begreb som retfærdighed meget for ham.

"Man skal ikke trampe på dem, der ligger ned. Det er ikke alle, der har haft det lige nemt," siger han og beretter om en tur til Vesterbro, hvor han kom i snak med oversygeplejersken ved et sundhedsrum for narkomaner.

"Jeg spurgte, hvad hun for sig selv kaldte dem, der bruger stedet - borgere, klienter, narkomaner eller noget helt andet. 'Jeg kalder dem for mennesker', svarede hun. Og det er jo helt rigtigt. Vi er alle sammen mennesker, og vi kan ikke altid gøre for, hvor vi kommer fra, og hvad vi er blevet udsat for."

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk