17. september 2021
Der er fortsat debat om, hvordan de resterende etaper af omfartsvejen ved Borup skal udformes.
Der er fortsat debat om, hvordan de resterende etaper af omfartsvejen ved Borup skal udformes.
Foto: Marie Louise Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig beslutning om omfartsvej lader vente på sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig beslutning om omfartsvej lader vente på sig
Heden - 15. september 2021 kl. 19:26
Af Marie Louise Rasmussen

Da Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune i torsdags var samlet til møde, var et af punkterne på dagsordenen omfartsvejen ved Borup. Der var lagt op til, at udvalget skulle træffe en beslutning om, hvilket scenarie for den videre udbygning af omfartsvejen der skal arbejdes videre med. Men sådan gik det ikke.

I stedet for at nå frem til en anbefaling af et af de givne scenarier, besluttede udvalget at bede forvaltningen om yderligere undersøgelser.

"Vi drøftede punkterne, men tog ikke endelig stilling. På baggrund af ønsker fra borgerne vil vi gerne have uddybet mulighederne ved scenarie 1A, som omfatter to rundkørsler. Her vil vi gerne have undersøgt, om rundkørslen ved Ørninge kan flyttes længere mod syd af hensyn til beboerne i Ørninge," fortæller Erik Swiatek (A), der er formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

Han håber, at en endelig anbefaling fra udvalget kan ligge klar om en måned.

Føler sig ikke hørt
Mette Krog, der er advokat og bosat i Ørninge, er ikke begejstret for de scenarier, som Teknik- og Miljøforvaltningen havde lagt frem forud for mødet i Teknik- og Ejendomsudvalget i sidste uge.

"Det blev lidt, som vi havde forventet. Det er stort set de samme løsninger, som har været på bordet hele tiden. De har flyttet vejen længere væk fra Skovbrynet, og det synes jeg er rigtig godt, men jeg synes ikke, de har taget hensyn til os i Ørninge overhovedet. Det, der generer mig mest, er, at forvaltningen lægger det op, som om de har hørt fra os på borgermødet, men det har de ikke. Enten har de ikke forstået, hvad vi var bekymrede for, eller også overhører de det," siger hun og fortsætter.

"I Ørninge havde vi foretrukket, at vejen blev gravet ned af hensyn til alle dem, der bor der. En rundkørsel eller et kryds vil ødelægge meget af landsbymiljøet, og vi er bekymrede for al den trafik, der skal igennem den lille enklave af huse. Det vil også gøre det vanskeligt for den landmand, som får en vej igennem sin mark. Han får svært ved at drive sit landbrug."

Scenarierne for den videre udbygning af omfartsvejen kan læses på Køge Kommunes hjemmeside.

Klik på "Byråd og Udvalg", "Dagsordener og referater", "Teknik- og Ejendomsudvalget" og vælg den øverste af de to dagsordener fra 09-09-2021. Under punkt 154 ligger bilag, der skitserer de forskellige scenarier.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk