20. juni 2019
Sagnlandet 3 uge 23
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drama i Sagnlandet Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drama i Sagnlandet Lejre
Heden - 04. juni 2019 kl. 09:21
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagnlandet Lejre er kendt for sine autentiske og unikke rekonstruktioner fra fortiden, men hvad er huse, både og landskab uden mennesker til at vise, hvordan livet egentlig tog sig ud for mange tusinde af år siden? Heldigvis kalder Danmarks ældste jernalderreenactment gruppe, Prindsens Hverving, Sagnlandet for hjem.
Allerede i 1960’erne, samtidig med at Sagnlandet Lejre så dagens lys som Lejre Forsøgscenter, begyndte en gruppe dedikerede mennesker at arbejde med levendegørelse af jernalderen. I 70’erne dannede de foreningen Prindsens Hverving og hvert år har de siden på udvalgte dage deltaget i formidling af denne spændende periode i Sagnlandet Lejres smukke omgivelser. I Pinseweekenden vender de atter tilbage og det går ikke stille for sig:
-Prindsens Hverving kan skabe magi og få alle til at føle historiens vingesus, når de sætter farver, lyde og lugte til de historiske kendsgerninger. Det gør de hver dag i Pinsen med underholdende forestillinger, som publikum inviteres ind i. Bagefter er der fremvisning af deres dragter, redskaber og våben og tilslut kan publikum selv få lov at føle og fornemme genstandene. Men deres styrke er at de alene med deres tilstedeværelse får jernalderlandsbyen til at summe af liv, fortæller en begejstret formidlingsansvarlig i Sagnlandet Lejre Lasse Stockholm Nielsen.
Prindsens Hverving består i dag af ca. 50 mennesker, der har som hobby at dykke helt ned i jernalderen. Gruppens speciale er jernalderkrigeren, hans udstyr og ikke mindst hestens betydning i dens tids krigsførelse. Men de mere dagligdags sider af livet i jernalderen får også opmærksomhed – og det glæder medlemmerne af gruppen sig også til at vise frem for Sagnlandets gæster.
-Prindsens Hverving blev faktisk startet af Hans Ole Hansen, Sagnlandets grundlægger, som helt fra starten så, hvor vigtigt det er med levende mennesker for at formidle fortiden, fortæller Philippe Bourbon Parme, som hurtigt overtog ledelsen af gruppen. Han er vokset op i Lejre og har lige fra barnsben på tætteste hold fulgt med i den udvikling Sagnlandet Lejre gennem tiden har gennemgået.
–Det at være med i Prindsens Hverving er jo lidt som at få lov til at blive ved med at lege røver og soldater, men med et fornuftigt formål – nemlig levendegjort dokumentation af fortiden.
Hver dag kl. 14.00 fremfører Prindsens Hverving fortællingen "Når tøsen ikke vil" om en ung pige, der skal giftes bort, men bestemt ikke er interesseret i den mand, som er udpeget til hende.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk