14. april 2021
Dispositionsforslaget til den sidste del af omfartsvejen ved Borup, som skal debatteres på et digitalt borgermøde. I en rapport udarbejdet af ingeniørvirksomheden NIRAS for Køge Kommune anbefales modellen på billedet med rundkørsler både ved Ørningevej og Ryeskovvej. Illustration fra rapporten.
Dispositionsforslaget til den sidste del af omfartsvejen ved Borup, som skal debatteres på et digitalt borgermøde. I en rapport udarbejdet af ingeniørvirksomheden NIRAS for Køge Kommune anbefales modellen på billedet med rundkørsler både ved Ørningevej og Ryeskovvej. Illustration fra rapporten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Digitalt borgermøde om omfartsvej ved Borup torsdag den 25. marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Digitalt borgermøde om omfartsvej ved Borup torsdag den 25. marts

En fremtidig omfartsvej er på vej øst om Borup. Nu ligger der et forslag til strækningen, som skal drøftes på et digitalt borgermøde den 25. marts kl. 18.

Heden - 24. marts 2021 kl. 08:30

I fremtiden bliver der mindre tung trafik i Borup bymidte. I 2024 skal en ny omfartsvej nemlig være anlagt, og nu ligger et dispositionsforslag til udformningen af sidste etape af ruten fra Ørningevej til Ryeskovvej klar.

Forslaget er udarbejdet af ingeniørfirmaet NIRAS for Køge Kommune, og torsdag den 25. marts 2021 kl. 18-19.30 vil der blive afholdt et digitalt borgermøde om forslaget.

"Så længe jeg kan mindes, har mange Borup-borgere ønsket sig en omfartsvej, som kan lede den tunge trafik uden om byen. I efteråret fik vi afsat midlerne, og nu står vi så med et konkret forslag, som jeg glæder mig til at drøfte med borgerne," siger formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune, Erik Swiatek.

I september sidste år blev et bredt flertal i byrådet enige om en budgetaftale for 2021-24, hvori der blandt andet er afsat 23 millioner kroner til færdiggørelsen af omfartsvejen.

Den første etape af omfartsvejen fra Vestre Ringvej og nordpå forbi Møllebankerne blev indviet i december, hvor en corona-begrænset skare på 10 overværede snoreklippet.

På det digitale borgermøde vil der også blive offentliggjort svar på en række spørgsmål, som interesserede naboer og borgere har stillet til projektet i løbet af det sidste halve års tid.

Hvis man ønsker at deltage i det virtuelle borgermøde, er der et link på Køge Kommunes hjemmeside, koege.dk, under Nyheder og "Digitalt borgermøde om omfartsvej øst om Borup 25. marts". Linket giver direkte adgang til mødet.

Såfremt man ikke kan deltage torsdag den 25. marts mellem kl. 18 og 19.30, vil der være mulighed for umiddelbart efter mødets afslutning at se eller gense borgermødet via samme link.

Her er der link til dispositionsforslag og til deltagelse i borgermødet:
https://www.koege.dk/Service/Nyheder/2021/03/Borgermoede-Borup-omfartsvej.aspx

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk