11. december 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det bliver også jul i Viby Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver også jul i Viby Sjælland
Heden - 26. november 2019 kl. 11:11
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom de store maskiner er i gang med at rive ned og forvandle torvet i Viby Sjælland til en byggetomt, så skal det alligevel blive advent, december og jul.

Det store juletræ er allerede sat op på torvet og på fredag den 29. november pynter alle Vibys dagpleje- og børnehavebørn træet kl. 10-11, sådan som traditionen byder sig. Selvfølgelig assisteret af et par voksennisser fra Viby Cityforening og med kager og juice. Har du tid og lyst fredag formiddag er du mere end velkommen og især hvis du har lange ben eller en stige, så du kan hjælpe børnene med at nå højt op i træet med deres fine pynt. Det plejer at være svært hyggeligt fortæller formand for Viby Cityforening og lejlighedsnisse Marianne Pedersen.

Juletræet tændes 1/12
Først er der julemarked i festsalen på kroen kl. 11-16 med mange spændende varer. Hjemmestrik, dekorationer, beton og kvalitetssmed. Julegaveindkøbene kan gøre her lover arrangøren.

Klokken 13-15 er der mulighed for at hygge sig i juleværkstedet i kulturhuset. Det er for hele familien og der er udfordringer for alle, lover de.

Klokken 14.45-16 indbyder Viby IF til juleskattejagt med start ved juletræet på torvet.
Det er for også hele familien og skal nok blive sjovt, lover de.

Klokken 16 er det så Viby Cityforening der inviterer til juletræstænding på Torvet. Det bliver i år med både fællessang og sange fra både Gospelkoret N’Joy og Viby Friskoles elever OG borgmester Tomas Breddam kommer og tænder træet.

Selvfølgelig slutter dagen med en gratis godtepose til de fremmødte børn sponseret af Meny og Viby Cityforening. Alle er velkommen og der er gratis adgang til det hele.

Viby Cityforening har fået fordoblet det beløb vi selv havde afsat til juletræskæder med et tilskud fra Roskilde Kommunes Udvalg for Erhverv, Vækst og Globalisering, afslører Marianne Pedersen og det betyder at vi kan få reetableret de to træer på trekanten, som gik i stykker sidste år. Det er vi meget taknemmelige for, for det har fået meget ros, at det var pænt at køre ind til Viby. Ad Tofthøjvej. Ellers venter Viby Cityforening med den store juleansøgning til 2021, hvor torvet forventes reetableret og bygget færdig.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk