25. oktober 2020
Brødrene Mogens (tv.) og Poul-Erik Thomsen i udstillingen ?Grethe ? en våbenmodtagelse. De beundrer Anna Kristensens værk med titlen ?Tak Martin?, som henviser til brødrenes far.
gallery icon

Se billedserie

Brødrene Mogens (tv.) og Poul-Erik Thomsen i udstillingen ?Grethe ? en våbenmodtagelse. De beundrer Anna Kristensens værk med titlen ?Tak Martin?, som henviser til brødrenes far.
Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Da vognmanden, cykelsmeden og mekanikeren fra Osted sloges mod tyskerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da vognmanden, cykelsmeden og mekanikeren fra Osted sloges mod tyskerne

Modstandsfolk under 2. verdenskrig gik stille med dørene. Nogle så stille, at deres efterkommere ikke kender deres historie. En ny udstilling sætter fokus på modstandsfolk fra Borup-holdet.

Heden - 20. september 2020 kl. 10:52
Af Lene Steinbeck

Om dagen var de cykelsmede, mekanikere og gårdejere. Om natten sad de musestille i ly af et træ og ventede på motorstøjen fra en flyvemaskine. De var en del af Borup-holdets Osted-gruppe, og under krigen deltog de i sabotage mod tyskerne og samlede våben op fra de allieredes fly.

2. verdenskrig er ikke nyt stof. Men det er heller aldrig uaktuelt. I en ny udstilling på Roskilde Museum fortæller den svenske kunstner Anna Kristensen historien om sin far, Erik Kristensen, og hans kammerater i modstandsbevægelsen. Erik Kristensen var leder af Osted-gruppen under Borup-holdet, som blandt andet samlede våben op ved Gyldenløveshøj.

Men efter krigen forlod Anna Kristensens far Danmark og slog sig ned i Sverige. Hvorfor flytter man fra det land, man har kæmpet for at befri?

Efter sine forældres død begyndte Anna Kristensen at interessere sig for sin fars fortid. Som kommunist og som modstandsmand. Selv om hendes forældre havde hjemmet fyldt med artefakter og dokumenter fra de fem lange år, var det først nu, at farens rolle under krigen begyndte at gå op for hende.

I sit seks år lange research-arbejde har Anna Kristensen snakket med hundredvis af mennesker. Og for en række af dem har mødet med den svenske kunstner givet en brik til puslespillet om deres egen fars historie. For andre har det været selve nøglen.

Foran et af Anna Kristensens værker i udstillingen står brødrene Poul-Erik og Mogens Thomsen. De beundrer billedet med titlen "Tak Martin!". Martin Thomsen var brødrenes far, og billedet er Anna Kristensens hyldest til en mand, der side om side med hendes egen far stod op imod tyskerne.

Martin Thomsen var vognmand i Osted under krigen, og lige som byens mekaniker Viggo Brøndum Andersen, cykelsmeden Erik Hansen og Anna Kristensens far, Erik Kristensen, var han derudover modstandsmand.

Efter befrielsen fandt hans børn et spor efter farens fortid. Et våben, som lå gemt væk, og som brødrene godt vil indrømme, at de nok har afprøvet. Men de har aldrig med sikkerhed vidst, at deres far var modstandsmand.

"Vi har aldrig spurgt. Det snakkede man ikke om dengang. Vi har været ret ærgerlige over den lange periode, hvor vi ikke har vidst, hvad han har lavet, og fortrudt, at vi ikke i tide har spurgt ind til hans fortid," siger de.

I forbindelse med sin egen undersøgelse stødte Anna Kristensen på Martin Thomsens navn. Hun tog kontakt til brødrene, og de fik indsigt i deres fars arbejde under krigen. Han var ikke blot en lykkeridder, der sluttede sig til modstandsbevægelsen, da det hårde arbejde var gjort.

"Nu har vi fået sat hans navn på som en af dem, der var med i gruppen. Anna har fortalt os om nedkastningsstedet, og hun har skrevet om hans barndomshjem. Det kendte vi ikke, så det skal vi forbi og se bagefter," fortæller Poul-Erik Thomsen.

Udstillingen 'Grethe - en våbenmodtagelse' består af værker af Anna Kristensen samt af genstande fra museets samlinger og fortællinger om våbennedkastninger i Roskildeområdet. Den kan ses på Roskilde Museum frem til 23. december 2020.

Kunstneren Anna Kristensen har tidligere udstillet på en række gallerier og offentlige institutioner i Sverige. Hun er født af danske forældre i Sverige i 1956.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk