26. september 2018
Byvandring Snoldelev 1 uge 36
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byvandring i Snoldelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byvandring i Snoldelev
Heden - 13. september 2018 kl. 08:56
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 8. august 2018 afholdt Ramsøegnens Lokalhistoriske Forening byvandring i Snoldelev.
Man startede ved Snoldelevstenen. Her fortalte historien Leif Bo Poulsen bag den gamle Snoldelevsten, der nu befinder sig på Nationalmuseet samt om den sten, der står der nu.
Herfra gik turen ned til idrætspladsen, hvor Anker Klarskov Larsen fortalte om, hvordan en tidligere dyrlæge havde et stykke jord, som han stillede til rådighed for idrætsforeningen. Her var plads til flere håndboldbaner. Der blev senere afholdt stævner med deltagere fra naboklubberne. Så gik man videre til Bødkers Vænge´s udmunding i Snoldelev Bygade. Her fortalte Anker Klarskov Larsen om det tidligere kommunekontor, hvor der var kontor i stueetagen og beboelse på 1´sal. Her fortalte Anker også om udstykningen af de gårde, der på den tid lå langs Snoldelev Bygade med indkørsel og mødding ud til gaden. Det drejede sig om hele arealet fra Snoldelev Bygade og ned til Sandhøjsvej.
Derfra fortsatte turen ad Bødkers Vænge til Snoldelev Sognegård. Her fortalte Peter Sylves om hans oplevelser, da han gik i skole under besættelsen, samt om de forskellige etaper af skolens udbygning helt frem til den nuværende sognegård.
Fra sognegården gik man ad Snoldelev Bygade til Missionshuset Sion, hvor Anker fortalte om husets tilblivelse som samlingspunkt for en kreds af Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark, som rettelig hedder. Huset er stadig samlingspunkt for el mindre kreds.
Fra missionshuset fortsatte turen til Snoldelev kirkegård. Her fortalte Anker om en grusgrav beliggende lidt nordvest for kirkegården. Den blev benyttet af flere beboere i Snoldelev, først til at hente grus og senere som udflugtsmål til en lille aftentur.
Da man fortsatte ned ad Smedegade mod det gamle sprøjtehus, kom der en gammel brandbil fra 1937 med fuld udrykning. Hornet skulle betjenes manuelt, ved at man trak i et håndtag for at drive luften til at få lyde frem.
Til sidst samledes man ved sprøjtehuset, hvor der blev mulighed for at komme helt tæt på den gamle brandbil, der til daglig holder til på Berdsskabsstationen i Roskilde.
Der blev samtidig udskænket øl og vand til dem, der måtte ønske det. Der var samtidig mulighed for at købe bøger udgivet af foreningen og at tegne et medlemskab i Ramsøegnens Lokalhistoriske Forening.
Arrangementer havde ca. 80 deltagere og må betegnes som en succes.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk