18. februar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brasilien rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brasilien rundt

Rio de Janeiro - 1. rejsebrev af Kim Greiner, Borup.

Heden - 21. januar 2020 kl. 08:30
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligt om morgenen ankom vi via Paris til lufthavnen i Rio de Janeiro og trådte ud i 25 dejlige varmegrader. Rio betyder for resten flod, og Janeiro betyder januar på portugisisk, da landet netop blev opdaget i januar måned år 1500 af portugiserne.
Lige uden for afspærringen stod Leandro, der var en lidt ældre mand med store seler og et skilt på maven med vores navne. Leandro kørte os til vores hotel Porto Bay, der lå i første række ud til den verdensberømte strand Copacabana.
Vores værelse var med balkon, og til den ene side var der udsigt til stranden, og til den anden side den lige
så berømte Kristusfigur, der med udstrakte arme velsigner Rio. Figuren er også belyst om natten og kan ses over store dele af Rio, der har 6 millioner indbyggere og 12 millioner, hvis forstæderne regnes med.
Selvfølgelig skulle vi ned på stranden, der ligger på den modsatte side af Avenida Atlantic. På hotelsiden ligger hoteller og beboelseshuse, der dog er hegnet godt ind med stålgitre. På strandsiden var der masser af cafeer og boder, der havde åbent til langt ud på aftenen.
Jeg ville en tur i vandet, men det var svært at få fodfæste i de store bølger. Vandet var dog dejlig lunt, og det var flot bare at se på bølgerne og høre deres brusen. Oppe på stranden sad og lå menneskene, og jeg må sige, at især pigerne er meget økologiske, for der skal ikke meget bomuld til en G-streng og et par dutter foran.
Masser af farvestrålende parasoller gjorde stranden til et festligt syn. Nogle kreative unge mænd havde lavet store sandfigurer lige fra julemænd til frække damer i G-strenge.
Vi fik en fin rundtur af Leandro i Rios historiske centrum og så på kirker og flotte murmalerier m.m..
Senere gik vi ind på Copacabanas fineste hotel Palace Hotel og fik en sen frokost. I princippet kunne vi sidde i samme stol som dronning Elisabeth og Bill Clinton, for de havde også været der.
Hotellet blev bygget i 1920, og her tog verdens spidser hen om sommeren for at nyde livet. Hotellet gik på et tidspunkt nærmest i forfald, men nu er det genopstået og oser af klasse, dekadence og svundne tider. Gitte syntes dog at restauranten var lidt for fin til os.
Vi snusede lige rundt i lokalet og gik så hen i deres pool-
restaurant og blev betjent af dejlige lysebrune Thali. Det var pengene værd, og to hovedretter, to frække drinks og to gange kaffe blev tilsammen 288 reais inkl. tips. Kun ca. 500 kr. for en oplevelse i fine omgivelser.

Åben jeep igennem Rio
Næste morgen var det overskyet og lunt med 22 grader. Vi skulle med åben jeep og se nogle af Rios topseværdigheder.
I jeepen var vi fire par af forskellige nationaliteter samt vores guide Erika, der var en levende sprudlende vulkan nærmest i overstadigt humør. Hun var 43 år og var en overordentlig nydelig dame. I løbet af nul komma fem havde hun lært vores navne.
Godt bænket arbejdede jeepen sig op igennem bjergene til verdens største nationalpark inde i en storby, den 120 km2 Tijuca Atlantic Forest. Der var flere stop ved smukke vandfald og ved China View, der var en pavillon opført af Macao-kinesere.
Så startede vi mod Rios store seværdighed, Kristusfiguren Cristo Redentor, der dag og nat står og velsigner byens befolkning.
Selvfølgelig er det noget "turisteri" med Kristus på Corcovado-bjerget 710 m over havet. Men vi strømmer jo også selv til for at se og klappe en af verdens 7 moderne vidundere.
Det tog ingeniører og billedhuggere 9 år at bygge Christo Redentor, som blev indviet i 1931. Kristus er 38 meter høj, og fra fingerspids til fingerspids måler han 28 meter.
Han er bygget af cement fra Linhamn i Malmø, og svenskerne kalder ham derfor for Linhamns Kristus. Han er dog beklædt med små kakler for at modstå tidens tand, og så lyser han op om natten, når han bliver belyst.
Sidste punkt på jeepturen var besøg på "Sukkertoppen", der står som en kæmpe bautasten i 400 meters højde. En kabelbane fører fra jorden op til den første top, og en anden bane fører op til selve Sukkertoppen.
Vi kom op i dagslys, og medens vi var deroppe slukkede Vorherre for lyset, og hele Rio lå for vores fødder med alle sine lys. Fantastisk, og denne oplevelse slog endda selve Kristusfiguren.
Erica, vores guide, havde været på toppen i 9 timer i et overstrømmende humør, der næsten var umenneskeligt. Kram og kindkys, og hun blev meget glad, da jeg som københavnerguide roste hendes flotte præstation.

Besøg i Rocinha-favelaen
Med favela menes slumområde, og dem er der over 600 af i Rio de Janeiro. Den største hedder Rocinha, og her lever 200.000 mennesker i huse, der er klinet op ad bjergsiden.
Vores guide hed Roksom og han var en ordentlig kleppert á la natklubudsmidertypen.
Vi blev afhentet på hotellet i åben jeep, og foruden os var der to portugisiske mænd med, og den eneste dansker, vi så på hele turen igennem Brasilien - hun var nordmand.
Vi kørte op på toppen af bjergsiden og gik så ned igennem Rocinha-favelaen. Små farverige huse var stablet ovenpå hinanden og forbundet med små gyder og trapper. Faktisk noget bedre, end hvad jeg havde forestillet mig. Der var skrald i bunker, men det blev hentet hver dag, blev det sagt.
Der var umiddelbart ingen nød at se, og vi så ingen tiggere, og ingen der ville sælge os noget. Når jeg hilste på folk, hilste de igen. Roksom gik hurtigt, men stoppede på forskellige udkigssteder. I nogle enkelte gader måtte jeg ikke stoppe og fotografere - det var for farligt, sagde han.
Elledningerne, der lignede kæmpe fuglereder, hang over gaderne - de krævede den udvidede elektrikereksamen.
Der går da en hovedgade igennem Rocinha favela, og der kører busser ned til Copacabana, så folk kan komme til og fra arbejde. I hovedgaden var der også forretninger og cafeer.
Rocinha favela er nok en af de bedst fungerende slumbyer, og turen blev betegnet som sikker. Andre favelaer er nærmest livsfarlige for turister, og man skal aldrig gå ind i en favela på egen hånd eller fod.
Det blev en fin oplevelse at se, hvordan mennesker også kan leve. Farvel til Roksom, og heldigvis fik jeg ikke farvelkram og kindkys af ham, som jeg fik af Erika i går.
Så var det tid til at forlade Rio de Janeiro og Copacabana, for vi skulle videre til verdens største vandfald Fos do Iguacu, der ligger på grænsen til Argentina og Paraguay.

Fortsættes i 2. rejsebrev
i Midtsjællands Avis.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk