3. juni 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borups ældste frisørsalon har fået ny ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borups ældste frisørsalon har fået ny ejer

35-årige Lonnie Barny Christensen har overtaget Hair & Beauty på Hovedgaden i Borup. Ud over et ansigtsløft i salonen varsler hun ikke de store ændringer.

Opdateret 14. januar 2020 kl. 09:28
Heden - 14. januar 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Lonnie Barny Christensen nytårsaften gjorde sig klar til at tage hul på det nye år, var det med visheden om, at 2020 ville bringe helt nye udfordringer.
Efter at have været ansat som frisør i 14 år stod hun nu over for selv at kunne kalde sig ejer af en frisørsalon. Salonen, hun overtog den 1. januar i år, er Hair & Beauty på hovedgaden i Borup – byens ældste frisørsalon.

Den 35-årige frisør, der selv bor i Slagelse, har i en længere årrække været ansat i en salon i Køge, det seneste knap halvandet år som daglig leder. Derfor føler hun, at tiden nu er inde til at prøve noget nyt.
Valget er faldet på Borup, fordi byen på mange måder passer til Lonnie Barny Christensens ønsker.
”Jeg kan rigtig godt lide, at Borup er et lokalsamfund. Det føles, som om man kan være lidt mere på bølgelængde med sine kunder.”
Hun forestiller sig ikke, at der kommer til at ske de helt store ændringer i måden at drive frisørsalon på, men lidt nyt kommer der dog:
”I marts skal der renoveres i salonen, så der kommet et ansigtsløft. Men ellers synes jeg, Idas måde at køre salonen på har været helt perfekt, så jeg satser på at overtage hendes gode arbejde. Der er selvfølgelig en masse nye ting, jeg skal lære, og jeg vil også se med nye øjne på det hele, men jeg tror ikke, kunderne vil mærke den store forskel.”

Når Lonnie Barny Christensen skal beskrive sig selv som frisør, er det ord som ”fordybelse” og ”virkelig godt håndværk”, hun lægger vægt på:
”Jeg er nok mere inspireret af det, der sker nu og her end af de gamle teknikker som vandondulation og permanent, selvom jeg selvfølgelig kan det hele. Men det er ikke det, jeg skaber mit navn på. Det er snarere på virkelig godt håndværk, skarpe linjer og at arbejdet bliver gjort grundigt og ordentligt. Jeg søger inspiration på kurser i både ind- og udland, og så følger jeg rigtig meget med på de sociale medier, hvor der er et hav af sider med inspiration.”
Hair & Beauty’s tidligere ejer, Ida Livoni, vil fortsat være at finde i salonen, idet hun fortsætter som almindelig ansat.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk