12. juli 2020
En ny hal vil gøre hverdagen lettere for både elever og lærere på Borup Privatskole.
En ny hal vil gøre hverdagen lettere for både elever og lærere på Borup Privatskole.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borup Privatskole vil bygge ny hal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borup Privatskole vil bygge ny hal
Heden - 24. juni 2020 kl. 08:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som det er nu, har Borup Privatskole ikke plads til at samle skolens godt 200 elever i ét rum. Og samtidig bruger elever og lærere rigtig meget tid på at transportere sig frem og tilbage til Boruphallen, når de skal have idræt.

Derfor er en ny hal nu på tegnebrættet hos Borup Privatskole, og håbet er, at den kan være klar til brug næste sommer.

"Vi vil gerne have en hal, der kan opfylde skolens behov. Lige nu bruger vi hallen i Borup, og udover transporttiden til og fra kommer vi også altid sidst i køen, når der skal fordeles tider. Hvis vi får vores egen hal, får vi et lokale, hvor eleverne kan have idræt, når det passer i vores skema, og hvor vi kan samle alle skolens elever, f.eks. til teater eller sidste skoledag," siger skoleleder Maja Larsen.

Inden det kommer så vidt, er der dog en række ting, der først skal falde på plads.

For det første forudsætter byggeriet af en ny hal, at der bliver lavet en ny lokalplan for området.

Hertil har naboer og andre interesserede mulighed for at komme med forslag og synspunkter senest den 13. juli, hvorefter kommunen kan arbejde videre med sagen.

Sideløbende med arbejdet med ny lokalplan er Borup Privatskole i gang med at få endeligt styr på finansiering samt ønsker til og muligheder for størrelse, udseende mm. af den nye hal.

Ifølge Maja Larsen er en del af finansieringen allerede på plads, da skolen har en større opsparing, men derudover bliver der også behov for lån. Og så er der kontakt til arkitekter, ingeniører og entreprenører, så der ligger noget klar i skuffen til den dag, kommunen forhåbentlig giver grønt lys til projektet.

En ny hal skal ikke som sådan danne grundlag for optag af flere elever på skolen, men skolelederen håber alligevel, at gode faciliteter kan være med til at påvirke folks valg af skole.

"Når man skal vise potentielle nye elever og forældre skolen, er det dejligt at kunne vise, at vi har gode rammer for al undervisningen."

Af Marie Louise Rasmussen

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk