30. november 2020
Borup Fys
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borup Fysioterapi flytter i nye og større lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borup Fysioterapi flytter i nye og større lokaler
Heden - 18. november 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

Fra på mandag, den 23, november, skal GPS'en indstilles på en anden adresse end vanligt, hvis man skal til træning eller behandling hos Borup Fysioterapi.

Den dag åbner klinikken nemlig i nye lokaler i Borup Centret, nærmere bestemt Møllevej 2F over for boghandlen og lampeforretningen.

Og det glæder alle i klinikken sig til, fortæller ejer og fysioterapeut Maja Gerdes Weidner.

"Vi flytter for at få mere plads og flere muligheder, så vi får bedre faciliteter til vores klienter og os selv. Det bliver virkelig godt," siger hun.

Bygningen, der senest har rummet en tøjbutik, er over dobbelt så stor som klinikken på den nuværende adresse. Det betyder, at Borup Fysioterapi får en væsentlig opgradering med store behandlerrum og træningsrum i nye og flotte lokaler.

Dermed bliver der bl.a. plads til nyt træningsudstyr, som kan være med til at gøre træning og genoptræning bedre. Og der vil også være god plads til otte personer på hvert hold med diverse afstandsrestriktioner.

Samtidig vil det åbne for muligheden for at få andre kompetencer ind i huset, fortæller Maja Gerdes Weidner.

I øjeblikket er de et team på tre specialiserede fysioterapeuter og en yogalærer, som også er traumeterapeut. Med tiden håber hun, at det kan udvides med flere.

"På sigt kunne jeg godt tænke mig at få en kostvejleder ind og evt. også en dygtig massør. Det er ikke noget, vi skal have lige nu, men med de nye lokaler har vi muligheden for senere at finde de helt rigtige personer."

Selvom det har været et godt sted at ligge lige over for stationen, er Maja Gerdes Weidner overbevist om, at flytningen vil give mere synlighed. Med de nye lokaler får de deres egen bygning, som de kan skrive deres navn på. Men om det resulterer i flere kunder, er ikke så afgørende.

"Måske kan det tiltrække flere kunder, at vi flytter til et nyt og bedre sted. Men det kører fint, som det skal, forretningsmæssigt, så mest af alt er det en bonus, vi giver vores klienter og os selv i gave," siger hun.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk