26. april 2019
Cosmos uge 15
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bluegrass musik i KulturCosmos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bluegrass musik i KulturCosmos
Heden - 09. april 2019 kl. 09:55
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sunset Ridge kommer og spiller i CosmosHuset fredag d. 10. maj 2019. Bandet har givet koncert flere gange med stor succes i KulturCosmos, og netop deres repertoire er noget, der rammer manges smag. Folk-bluegrass kan man vel kalde det, når sangskrivere som Paul Simon, Bob Dylan og Eric Andersen er repræsenteret med nogle af deres gode tekster og melodier. Disse i skøn forening med nogle lidt mindre kendte numre fra bluegrass-sangbogen, har bandet genopfrisket og formået at give nyt liv.
Godt nok er musikken fra USA, og trods de skandinavisk klingende navne er både Sally Anderson (bas/vokal) og Spencer Sorensen (mandolin/vokal) fra USA. Men igennem snart mange år har de boet her og haft en positiv indflydelse på det danske bluegrassmiljø.
Den resterende besætning er også veteraner. Mikkel Thomsen (guitar/vokal) og især Arne Sørensen (banjo) hvis arbejde for bluegrass’en har gjort ham kendt – også langt uden for Danmark. Alle har spillet i en lang række forskellige bandsammenhænge.
De har gjort Sunset Ridge til et veletableret og godt sammenspillet band, og deres forhold til bluegrass er derfor ikke bare en forbigående flirt, men en livslang kærlighed.
Inden koncerten vil der være mulighed for spisning, menuen er estragonmarineret svinemørbrad, sauce, kartofler og grøn salat. Spisning kl. 18 og koncert kl. 19:30.
Mad og koncert koster 150,00 kr. og kan bestilles via www.kulturcosmos.dk

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk