17. februar 2019
Viby spejder 1 uge 4
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bålpladsindvielse og vinterbivuak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bålpladsindvielse og vinterbivuak
Heden - 22. januar 2019 kl. 12:19
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da vibyspejderne i weekenden 12-13. januar traditionen tro afholdt den årlige vinterbivuaktur på den nye spejdergrund, benyttede de samtidig anledningen til at indvie det flotte nye bålsted som Roskilde Kommune har skænket. Det blev en festlig aften, der indledtes, da de 115 fremmødte spejdere med selvbyggede fakler tændte det første lejrbål. Umiddelbart efter blev snoren, der indhegnede den nye scene, højtideligt brændt over og gav plads til den første store optræden. Det var en løssluppen opførelse af Snehvide, hvor lederne var udpeget som skuespillere og tilfældigt generede replikker bidrog til stykkets skæve gang.
Tropsspejderne fra Peder Syv Gruppe i Viby havde planlagt underholdningen, der også bød på lejrbålssange og diverse spejderråb, der gjaldende i den mørke vinternat. Der skal nok komme mange flere store lejrbål på stedet i årene fremover, for det nye bålsted, som Bondeskovgård har bygget for spejderne, kunne rent faktisk rumme over 100 spejdere fra både Viby og fra spejdergrupper i Roskilde, Køge, Herfølge, Ishøj og Bjæverskov, som alle havde takket ja til invitationen til at tilbringe en weekend i Viby. Køge Søspejdere havde endda i bedste spejderstil valgt at gå hele den lange vej fra Køge til Viby.
Den kedelige vejrtype med let silende regn formåede ikke at dæmpe entusiasmen, og dagen igennem havde spejdergrunden summet af aktivitet. Der er mange måder at bygge bivuak på, og hver af de deltagende 6 grupper havde sin helt egen konstruktion i tankerne. Men fælles for dem alle var, at de drog nytte af de over 100 juletræer, som Vibys borgere havde doneret til spejderne. Også Viby Cityforenings store juletræ fra torvet i Viby blev omdannet til tørt underlag for de gæve unger og Blomstersnedkeriets granguirlande, der har prydet butikken i december, fik nyt liv som en stemningsfuld udsmykning af grundens indgangsportal. Da de få lyse timer randt ud oplyste tændte fakler og flagermuslygter for en stund vintermørket, mens bivuakkerne blev færdigbygget og aftensmaden snurrede over ilden. Det var derfor en stor flok trætte men tilfredse spejdere, der efter lejrbålet tørnede ind på de bløde underlag af flere lag granris og med duften af harpiks i næsen. Vibyspejderne vil gerne takke Vibys borgere for de mange betænksomme donationer af gran og juletræer, Roskilde Kommune for en fantastiske bålplads, Viby Dals Vandværk for den overraskende levering af et stort parti drikkevand på flaske lørdag aften og ikke mindst de øvrige spejdergrupper for hyggeligt samvær.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk