12. juli 2020
Joachim Randrup og Tine Galatius, der står bag Den dybe tallerken.
Joachim Randrup og Tine Galatius, der står bag Den dybe tallerken.
Foto: Rasmus Sigvaldi
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alverdens mad kommer til Stubberup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alverdens mad kommer til Stubberup

Helstegt vildsvin, grillet hummer, pastaretter i alverdens afskygninger.

Heden - 24. juni 2020 kl. 08:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når vi rejser på ferie i udlandet, er spændende og eksotiske madoplevelser tit en stor del af oplevelsen. Og det skal vi ikke snydes for i år, selvom rigtig mange har været nødt til at aflyse ferierejsen til udlandet, mener Tine Galatius og Joachim Randrup.

Sammen står de bag pop up-restauranten Den dybe tallerken, der den 26., 27. og 28. juni inviterer til europæiske smagsoplevelser i Stubberup.

"Da der blev åbnet for, at man igen måtte gå på restaurant, tænkte vi, at vi ville bruge sommeren på at lave en restaurant, hvor folk kan komme og få den mad, de skulle have haft på deres rejser rundt om i Europa. Vi vil lave den mad, som vi drømmer om, og så spise den under egne himmelstrøg," siger Joachim Randrup.

Den dybe tallerken opstod, den dag statsministeren lukkede det meste af Danmark for at hindre smitte med coronavirus.

Tine Galatius og Joachim Randrup havde tidligere arbejdet sammen med hver deres firma, og da de ikke havde nogen ordrer i bogen hen over sommeren, besluttede de sig for at gå sammen om et nyt projekt: at lave mad for at sprede glæde og gøre en forskel hos folk.

Det begyndte i København.
"Man skulle komme med en gryde, så puttede vi maden i gryden, og vi lavede også salater, som man fik med. Det gjorde vi en gang om ugen i 10 uger for op til 100 mennesker ad gangen. Vi gjorde det for at sparke corona i røven. Selvom der er krise, kan man jo godt få en dejlig oplevelse," siger Joachim Randrup.

Men makkerparret ville også gerne lave mad til folk uden for København, og da Tine Galatius har et produktionskøkken i Stubberup, besluttede de sig for at lave en sommerrestaurant der. Indtil videre er det planen, at der skal være åbent for spisning torsdag-søndag indtil den 1. august.

Og lægger man vejen forbi, vil det ikke kun være den gode mad, man kan nyde, lover Joachim Randrup, som også har erfaring inden for teaterverdenen og dermed er vant til at bygge en stemning op.

"Det er et rigtig smukt sted. Vi har sat borde op, så man sidder lige ud til markerne og føler, man er et med det hele. Vi har også slået nogle beduintelte op og laver bål, så der er lidt udendørsstemning, som hvis man var sydpå," siger han og fortsætter:

"Vi er meget spændte på det. Vi kan ikke love, hvad man kommer ud til, men vi kan love, at det bliver hyggeligt. Vi er gode til at tage hånd om folk og give dem en speciel oplevelse. Og så håber vi selvfølgelig, at folk vil sprede budskabet og invitere kæresten, naboen eller vennerne med herud."

Af Marie Louise Rasmussen

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk