16. december 2018
Hans 1 uge 22
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 35 års jubilæum hos Vibys Hans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

35 års jubilæum hos Vibys Hans
Opdateret 31. maj 2016 kl. 12:19
Heden - 31. maj 2016 kl. 12:17
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så sidder vi her igen - på kontoret hos Meny i Viby. Hans Olesen har lovet, at sidde stille over en kop kaffe, så vi kan skrive lidt om hans 35 års jubilæum..........det varer dog ikke længe, så kommer Sebastian - Hans og Tinas yngste søn - ind med 3 pakker pølser og en rulle poser. "Hvad skal de koste?" spørger Hans - "Hvad har vi givet?" - Sebastian har lært lektien for godt købmandsskab. De 3 gange 15 kroner og de 7,95 bliver tastet ind på computeren. Så kan Hans endelig fortælle om de seneste fem år, siden vi snakkede sammen sidst til 30 års jubilæet.

Overgangen til Meny har været en fordel - der er kommet spændende og anderledes ting til i butikken. "Men Meny er ikke ens butikker, de er tilpasset beliggenheden og har heller ikke ens priser - vi har f.eks. 2000 varer til discountpriser. Og 12.000 andre varer i vores sortiment" fortæller Hans.

Hos Meny i Viby er der 4-500 varer der er glutenfri og laktosefrie.
Overgangen til Meny skabte også et nyt koncept med betjent slagterafdeling/delikatesseafdeling 3-4 dage ugentligt. Fiskedagen onsdag er også blevet en stor succes. Men midt i alt det positive vil Hans Olesen også gerne hæve pegefingeren: "Jeg klarer mig i min tid ud, men min efterfølger får det svært". Viby er som andre mindre byer pressede - butikker er lukket og nethandlen generer mange fysiske butikker. 2 banker er lukket. "Lokale butikker skal støttes - ellers er de her ikke" siger Hans.

Alle de andre gange jeg har skrevet om jubilærer hos Hans, hvad enten butikken har heddet Viby Lavpris eller SuperBest har Hans rost sit stabile personale. Og også denne gang. "Jeg har været heldig og haft et stabilt og et godt personale. Flere er gået på pension, men Claus Jensen har ingen slået, han er stadig i Meny efter 33½ år" fortæller Hans.

Turen gik fra Merko Lavpris til Viby Lavpris - fra papkasser til en flot Menybutik. Og hele tiden har man fundet købmanden ude i butikken. I snak med kunderne - nogle får et kram (jeg har kun set, at det var pigerne) andre får gode råd om varerne. Man kan se, at Hans stortrives blandt kunderne, og det smitter selvfølgelig af. Som noget nyt, er der dukket mere op fra det private - nemlig stoltheden over de to sønner Sebastian og Patrick. Ellers har det været hans fantastiske golfrunder, man er blevet underholdt med. Hul for hul. Utroligt, at han ikke er blevet professionel.......

Men nu skinner faderstoltheden lidt igennem, og han har noget, at være stolt af. Sebastian er blevet en rigtig dygtig springrytter, med bl.a. en 2 plads ved indendørs DM - på sin egen hest. Storebror Patrick har taget 3 sabbatår, og kører på Leopard cykelhold. Sidste år kørte Patrick Luxembourg Rundt, hvor flere ryttere efter løbet tog til Tour de France og kørte, så han kommer bestemt ikke sovende til det!

Hvis vi skal skrive om dit 40 års jubilæum om 5 år siger du bare til, Hans. Så kommer den gamle redaktør gerne til en kop kaffe i Viby.
red

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk