20. november 2017
Lysfest viby 6 uge 45
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 300 til Lys og Gys fest i Viby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

300 til Lys og Gys fest i Viby
Heden - 06. november 2017 kl. 12:29
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lys og Gys i Cosmos lørdag 28. oktober trak omkring 300 børn og voksne til uhygge og lysfest både ude og inde.
Fra kl. 17 blev der dekoreret glaslygter og malet ansigter i CosmosHallen. Da mørket faldt på, blev alle deltagere samlet i en cirkel i hallen og et lille kor sang for til "Lys, lygtemand lys", der dermed blev til en lygtedans. Andre år har deltagerne gået i optog udendørs med deres lygter, men det viste sig at fungere meget bedre indendørs.
Flere steder i hallen var der aktiviteter, mindre børn kunne tage del i. En forhindringsbane i mørke var det store tilløbsstykke. Den var indrettet af forældregruppen fra 4.B på Dåstrup Skole, der også stod for en madbod med både uhyggekager og grillede pølser.
Der var gyserbio, hvor man kunne se de 5 videoer, som børn – i samarbejde med voksne – havde optaget til Lys og Gys, og to vinderhold blev fundet.
23 børn meldte sig til konkurrencen om at være den bedst udklædte og gik catwalk foran et dommerpanel, bestående af tre drenge. Her var plads for både store og små.
Samtidig – fra kl. 18:30 – kunne børn over 10 år deltage i udendørs gyserture på Cosmosgrunden, hvor statuer, der kunne blive levende, denne gang var det gennemgående tema. Kun de, der deltog, kan helt forklare, hvad der foregik. Der var plads til otte på hver tur, så alle kunne få mest muligt ud af historien. De 72 gratis billetter blev hurtigt afhentet. Bag gyserturene stod Camilla Hansen, Vivi Nymark Morsing og Birthe Gottlieb i samarbejde med et hold af både voksne, unge og store børn – mest fra Peder Syv Skolen. Ude i mørket var i alt 17 personer engageret i det teaterstykke, som gyserturene efterhånden har udviklet sig til.
Vibys Lys og Gys fest, som blev holdt for fjerde gang, var arrangeret af KulturCosmos med støtte fra Roskilde Kommunes Kulturpulje. Varme til hallen var sponseret af CP APS. Omkring 50 frivillige i alle aldre var med til at forberede og gennemføre Lys og Gys.. Og det var ikke én for mange. Hvis nogen har lyst til at være med næste år, så skriv til info@kulturcosmos.dk

Tip os

57522288


heden@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk