23. april 2019
Niels Svane (tv) var godt tilfreds med aftalen med Kabelplus der blev indgået i august - men aftalen med Fibia er langt, langt bedre
Niels Svane (tv) var godt tilfreds med aftalen med Kabelplus der blev indgået i august - men aftalen med Fibia er langt, langt bedre
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal Antenneforeningen indgå superaftale med Fibia?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Antenneforeningen indgå superaftale med Fibia?
Haslev-Faxe Posten - 08. januar 2019 kl. 08:52
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fakse-Fakse Ladeplads Antenneforening: Medlemmerne i antenneforeningen, der dækker Fakse, Fakse Ladeplads og Karise, skal på en ekstraordinær generalforsamling den 5. februar tage stilling til et helt nyt tilbud.

Et supertilbud kan man vist godt kalde det. Det går nemlig på, at alle medlemmer får indlagt fibernet - helt gratis. Dertil kommer billigere internet og billigere tv-pakker - og desuden kommer kontingentet til antenneforeningen til at falder fra 600 kr. om året til kun 120 kr. Og så vil man endda kunne forvente at kontingentet vil falde yderligere de kommende år.

At det kan lade sig gøre skyldes en aftale formanden for antenneforeningen, Niels Svane, har forhandlet på plads med Fibia. En aftale som Niels Svane ikke kan forestille sig at medlemmerne vil sige nej til.

Men for at aftalen kan falde endeligt på plads, skal der altså afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne vender tommelfingeren opad - og så vil den kunne træde i kraft til september 2019, hvor foreningens aftale med YouSee udløber.

Gennem flere år er det YouSee der har leveret både internet og tv til antenneforeningens medlemmer, men man var ikke tilfredse - specielt ikke med internettet, som ofte slår knuder.

Derfor opsagde antenneforeningen internetaftalen med YouSee - og det betød så at også tv-aftalen røg på gulvet.

I stedet indgik man her for nylig aftale med Kabelplus om levering af både internet og tv fra september 2019, men den aftale vil antenneforeningen nu ophæve - da tilbuddet fra Fibia er så godt, at man ikke bør sig nej, mener Niels Svane.

Men vil det ikke koste penge at ophæve aftalen med Kabelplus?

- Jo, det vil det sikkert, siger Niels Svane, men ikke for foreningens medlemmer. Det er nemlig aftalt, at Fibia afholder eventuelle omkostninger, som må være forbundet med antenneforeningens opsigelse/udtræden af aftalen med Kabelplus.

Hvis aftalen med Fibia godkendes på den ekstraordinære generalforsamling, vil kontingentet til foreningen falde fra de nuværende 600 kr. til 120 kr. årligt, og prisen på tv og internet, vil blive billigere end nu - også billigere end de priser man kan se på Fibias hjemmeside.

Men så sætter de vel prisen op kort tid efter aftalen er indgået?

- Nej det gør Fibia ikke, for i den aftale vi har lavet, står der at prisen ikke må stige mere end den almindelige prisudvikling på området - og den aftale er gældende i fem år, siger Niels Svane.

Tilbuddet om gratis fibernet gælder for alle der er medlemmer af antenneforeningen nu, og for dem der melder sig ind inden den 1. april 2019, oplyser Niels Svane.

De medlemmer der har lavet en aftale med Fibia om at få fibernet for lidt under 2.000 kr. slipper ikke for at betale denne tilslutningsaftale, men de vil, hvis de fortsætter medlemsskabet af antenneforeningen, kunne drage fordel af de lavere priser på såvel internet som tv-pakker.

Man vil kunne læse mere om aftalen, og om priserne, på antenneforeningens hjemmeside - antenneforeningen.dk - inden den ekstraordinære generalforsamling der afholdes den 5. februar kl. 19.00 i sikringsrummet i Faxe Hallerne.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk