15. november 2018
Også i år er Karen Spring, og Røde Kors, klar med julehjælp
Også i år er Karen Spring, og Røde Kors, klar med julehjælp
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors uddeler julehjælp - til dig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors uddeler julehjælp - til dig?
Haslev-Faxe Posten - 07. november 2018 kl. 06:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røde Kors i Faxe: I lighed med tidligere, er det også i år muligt at søge om julehjælp hos Røde Kors i Faxe.

- Vi tilbyder borgere, som er bosiddende i de gamle Faxe og Rønnede Kommuner, mulighed for at søge om julehjælp. De som især vil blive tilgodeset, er enlige mødre eller fædre med hjemmeboende børn, fortæller Karen Spring der er formand for Røde Kors Faxe.

Røde Kors ser også på andre familier som specielt i år er kommet i knibe, og som selvfølgelig også gerne vil holde en god jul sammen med børnene.

På ansøgningsskemaet beder man folk om at oplyse, hvis de søger andre steder. Røde Kors Faxe vil gerne undgå, at der er nogen som søger flere steder, da de gerne vil dele julehjælp ud til de virkelig trængende.

- Vi vil rigtig gerne høre, hvis der er nogen, som har behov for en anden form for hjælp fra Røde Kors. Du har måske behov for at mødes med andre enlige med børn el.lign. Det kan måske vokse til gode venskaber. I Røde Kors har vi mulighed for at oprette forskellige grupper, men vi skal selvfølgelig altid finde en aktivitetsleder, siger Karen Spring.

Også i år, vil Røde Kors bede ansøgerne om at tilkendegive, hvis de har et barn, som vil have gavn af at komme på ferielejr. Det er i uge 28 for de 14-18 årige og uge 29 for de 7-13 årige.

Allerede nu kan man hente ansøgningsskemaet i Røde Kors butikken i Faxe.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk