18. november 2019
De deltog i det første møde. Fra venstre (nederst): Mikkel Lundemann, Finn Hansen, Sejer Folke, Line Krogh Lay, Lars Folmann, Flemming Petersen, Steen S Hansen,Jakob Panton og Eli Jacobi Nielsen. Bagerst fra venstre: Christina Birkemose, Anette Mortensen, Helen Sørensen og Tanja Larsson
gallery icon

Se billedserie

De deltog i det første møde. Fra venstre (nederst): Mikkel Lundemann, Finn Hansen, Sejer Folke, Line Krogh Lay, Lars Folmann, Flemming Petersen, Steen S Hansen,Jakob Panton og Eli Jacobi Nielsen. Bagerst fra venstre: Christina Birkemose, Anette Mortensen, Helen Sørensen og Tanja Larsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Østsjællands Trafikmafia klar til skinne-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østsjællands Trafikmafia klar til skinne-kamp
Haslev-Faxe Posten - 05. november 2019 kl. 10:06
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østbanen: I går havde en stor flok lokalpolitikere fra Stevns og Faxe Kommuner, en regionspolitiker og et Folketingsmedlem, sat hinanden stævne i Hårlev for at diskutere Østbanen.

Det var Steen S. Hansen, kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet i Stevns Kommune, der lagde hus til, og det var jo meget passende, da Hårlev er Østbanens knudepunkt - der hvor den ene gren kører til Rødvig og den anden til Faxe Ladeplads

Der deltog lokalpolitikere fra alle fløje - fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti - og selv om de kan være uenige på mange områder, så samler Østbanen dem, og de besluttede at lave en fælles front for at sikre Østbanens fremtid. En front hvor også Køge Kommune inviteres til at være med.

Situationen for Østbanen er lige nu temmelig problematisk. Skinnerne er så slidte, at det bliver nødvendigt at sætte farten på togene ned fra 100 km/t til 75 km/t hvilket vil betyde færre tog, og længere rejsetid for brugerne.

Og det er noget af en katastrofe, set i lyset af at området har rigtig mange der pendler nordpå til arbejdet, og for de mange der er under uddannelse.

- I forvejen har folk fra Stevns og den østlige del af Faxe Kommune problemer med at der er langt til uddannelsesinstitutioner, til arbejde og ikke mindst sygehuse, og det er altså ikke alle der har råd til en bil eller to, sagde Tanja Larsson, der netop er kommet i Folketinget.

Derfor glæder det hende meget, at politikerne fra Stevns og Faxe kommuner sætter sig sammen for at kæmpe for ordentlige forhold for Østbanen.

Det blev også nævnt at huspriserne stiger voldsomt i København og Køge, hvorfor folk kigger mod Faxe og Stevns for at finde en bolig - og så er det altså vigtigt, at man kan komme til og fra området.

Sejer Folke, Enhedslisten, påpegede også at CO2-udslippet skal reduceres med 70%. Det kan man ikke hvis vi alle kører i bil, så også derfor er det vigtigt at Østbanen bevares og forbedres.

Regionsmedlen ikke tilfreds
Når man taler om Østbanen, så er det ikke svært at komme i tanke om ønsker for fremtiden, men de samlede politikere var enige om, at det vigtigste, og det de i fællesskab vil kæmpe for, er nye skinner, så togene igen kan komme til at køre 100 km/t.

Lars Folmann, der både sidder i byrådet i Faxe Kommune og i Regionsrådet, er ikke tilfreds med, at politikerne først her for nylig er blevet gjort opmærksom på de store ,,skinneproblemer". Det undrer ham at administrationen ikke tidligere har informeret politikerne.

Til gengæld har han, og andre regionspolitikere handlet hurtigt, og har afsat otte millioner kroner til forundersøgelser, så man kan få et overblik over hvad der bør gøres.

Region Sjælland har ikke ,,sparet op" til nye skinner, så politikerne der var samlet i Hårlev, var enige om at penge til nye skinner, skal komme fra staten, og Tanja Larsson gjorde opmærksom på, at hun gør alt hvad hun kan for at gøre opmærksom på problemerne med skinnerne over for relevante ministre, og øvrige Folketingsmedlemmer.

På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der allerede er trukket i arbejdstøjet, for at sikre Østbanen en god fremtid.

Arbejdsgruppen består af Eli Jacobi Jacobsen, Lars Folmann, Christina Birkemose og Finn Hansen fra Faxe Kommune samt Flemming Petersen, Line K. Lay, Sejer Folke og Steen S. Hansen fra Stevns Kommune.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk