22. september 2020
Thomas Mors Erichsen er lærer på Lindersvolds E-sportshold
gallery icon

Se billedserie

Thomas Mors Erichsen er lærer på Lindersvolds E-sportshold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lindersvold tager kampen op mod Astralis...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lindersvold tager kampen op mod Astralis...
Haslev-Faxe Posten - 26. august 2020 kl. 13:08
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lindersvold: Nogle går til fodbold, andre til håndbold - men flere og flere går til E-sport, hvor bolden er skiftet ud med en mus og et tastatur. E-sport er den hurtigst voksende sportsgren på verdensplan, og E-sport er med i den olympiske familie.

Og nu er skolesamvirket på Lindersvold med på bølgen. I fredags blev skolens splinternye E-sportslokale indviet med taler, gaver, snoreklip og lidt godt til ganen.

Et rigtig flot lokale med seks spillepladser. Farvestrålende og lysende computere, mus og keyboards og de helt rigtige stole, så man sidder godt når der spilles eller trænes. Og trænes er det rigtige ord. Der er nemlig alvor bag det hele. Der er tale om et klasselokale, understregede Linders­volds leder Marianne Grim ved indvielsen.

Det er ikke længe siden man har kunnet læse et kritisk indlæg her i avisen, om hvorfor en idrætsforening i Haslev pludselig tilbød E-sport - for det har absolut intet med sport at gøre, mente skribenten.

- Computerspil har da heller ikke så godt et ry. Det er asocialt at sidde foran skærmen hele tiden. De skal ud at røre sig i stedet, mener mange, siger Thomas Mors Erichsen der står for E-sporten på Lindersvold.

E-sport giver mange kompetencer

- Men man skal prøve at se lidt dybere på det, for E-sport er ikke en asocial sport. Tværtimod. Man kan komme i kontakt med mennesker over hele verden - man er en del af et hold på fem personer, og så skal man lære at samarbejde, at planlægge og man skal kunne kommunikere, og det er netop nogle af de færdigheder erhvervslivet efterspørger - så E-sport kan man lære rigtig meget af, siger Thomas.

Han understreger også overfor avisen, at motion, rigtig kost og tilstrækkelig søvn er nogle af de ting der indgår i undervisningen i E-sport på Lindersvold.

En af dem der får glæde af det nye E-sportslokale - og undervisningen - er Sander Westerberg, der også fik lov til at slippe den røde snor ind til lokalet. Han fortæller at han glæder sig til at komme i gang og blive bedre til spillene.

Sander er STU-elev på Linders­vold, og i første omgang er E-sportsholdene forbeholdt STU-elever og dem der er på Lindersvolds botilbud, men når det hele kører, vil andre på Linders­vold også kunne være med.

Thomas Mors Erichsen fortæller at Lindersvold har allieret sig med professionelle, der skal hjælpe dem i gang med at stable et hold på benene der kan deltage i turneringer.

- I første omgang i de lavere rækker, men vi vil da stræbe efter at blive bedre og bedre, siger Thomas.

Så hvem ved - det kan jo være man en gang i fremtiden nævner Lindersvold på linje med Astralis og andre af verdens bedste E-sportshold.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk